Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•H
■HW—■__________________________________
§ 25. 124
a. Bestemmelse af Reaktionerne, vilkaarlig rettet Belastning.
I Fig 77, PI. 8, er det vist, hvorledes man kan bestemme
Reaktionerne ved Tegning, hvis der kun virker en enkelt
Kraft P. Reaktionen B maa have Retningen BC, da Bue-
stykket BC overhovedet kun er paavirket af en Kraft i B og
én i C, og disse to maa følgelig være lige store og modsat
rettede. Reaktionen A maa dernæst gaa gennem Skærings-
punktet a for B og P, da de tre Kræfter A, B og P skulle
holde hinanden i Ligevægt. Idet Reaktionernes Retninger nu
ere bekendte, kan man linde deres Størrelser ved at tegne en
Krafttrekant (nedenunder i Figuren). — Linierne Aa og Ba
kunne betragtes som en Tovpolygon til P med Polen 0, eller
da denne Pol falder sammen med Æs Begyndelsespunkt i
Kraftpolygonen, som en Middeltrykslinie eller kortere Tryklinie
til Kræfterne A, P og B (smign. »Tekn. Elasticitetslære«, S. 3—4).
Hermed stemmer det, at Kraften A virker i Tovpolygonsiden
Aa, Resultanten af A og P i Ba.
Bestaar Belastningen af flere Kræfter, der dog alle virke
mellem A og C, kan man sammensætte dem til en Resultant
og dernæst linde Reaktionerne paa samme Maade som i
Fig 77. Har man flere Kræfter, fordelte over hele Buen, kan
man bestemme Resultanten af dem mellem A og C og kon-
struere de hertil svarende Reaktioner, idet Kræfterne mellem
B og C foreløbig tænkes borte, og dernæst kan man behandle
de sidstnævnte Kræfter paa samme Maade og endelig sammen-
sætte de to fundne Sæt Reaktioner. — Imidlertid kan man
ogsaa i Tilfælde af en vilkaarlig Belastning gaa niere direkte
til Værks. Hvis man nemlig (Fig. 78«, PI. 8) tænker sig Tryk-
linien til Kræfterne A, Pr.- Pt, B tegnet, maa Reaktionen 3
virke i Trykliniesiden A-P{, Trykliniesiden mellem og P3
maa indeholde Resultanten af Kræfterne A, PY, P2 og derfor
gaa gennem Charmeret C, og endelig maa den sidste Side
indeholde Reaktionen B. Tryklinien er paa den anden Side
blot en Tovpolygon, der er konstrueret paa en speciel Maade,
og det ses nu, at man i Stedet for at kalde den Tryklinie for
Kræfterne A, P} ■ ■ Pi, B kan betragte den som den Tov-
polygon til Kræfterne P\ - Pi, der gaar gennem de tre givne
Punkter A, C og B; herved er Tovpolygonen fuldstændig be-
stemt. Den fra »Tekn. F21asticitetslære« (S. 5—6, Fig. 9) be-
kendte Konstruktion er reproduceret i Fig. 78a og b. Først