Teknisk Statik
Anden Del

_________________________________________________________________ _________ _________________________________________ § 45. 243 Størrelse, Xa. Til Bestemmelse af denne har man den almindelige Ligning: V^Mads 2 s 1 Vø Q S El EFJ — EF> Integralet refererer sig til Søjlerne, Summerne til Spærfagets Stæn- ger, og der er set bort fra Normalkræfterne i Søjlerne. Belastningen Xa——1 er vist i Fig. 172, PI. 15, (svarende til Fig. 164), og heraf fremgaar det strax, hvordan Spændingerne Sa og Momenterne M„ bestemmes. Ved Beregningen af Spændingerne So betragtes Spærfaget som hvilende paa en fast og en bevægelig Understøtning, Momenterne Mo i Søjlerne ere Nul. Hvis Spærfagets Fod er retlinet (som i Fig. 163), ere Spændingerne Sa Nul for alle andre Stænger. Hvor man ikke bryder sig om nogen særlig stor Nøjagtighed, kan i Ligningen ovenfor bortkastes, og i alt Fald for det simple Tilfælde i Fig. 163 (med retlinet Fod i Spærfaget) kan der for SS.S.-^, angives*) en meget god Tilnærmelsesværdi naar man kun regner med en ensformig fordelt Totalbelastning, q pr. Længdeenhed. Spændingen So i Foden bliver med denne Belast- ning ved Midten lig | q b2: f, ved Enderne | q b2: /; regnes med Middelværdien herimellem som konstant Spænding over hele Læng- den b, faas, idet Sa = 1 og idet Ei og Fx betyde Fodens Elasticitets- koefficient og Tværsnit: yc e __ 3 q b2 b ° a EF~16~T' EFF\ '’ for Fi maa man helst indføre Tværsnittet ved Enderne. Idet end- videre C M*a ds ^2 7t3 El " 3 EF hvor E og I betegne Søjlernes Elasticitetskoefficient og Inertimo- ment, har man altsaa for Fig. 163 med en lodret Totalbelastning q: Y __ 9 qb* El a 32 fh* EXFF (144) hvorefter Ma = ^b — Xa • h. For Fig. 164, ligeledes med Totalbelastning, angiver Geusen, at man som en brugelig Tilnærmelse kan sætte: v __ 9 gb3 El <144a) men Nøjagtigheden kan ikke ventes at blive saa stor som ved (144). __________ *) Se den ovenfor citerede Artikkel af Geusen. 1900, S. 629. 16*