Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
---------------- < 285 § 49. lertid er det klart, at Mi og Mv maa variere retlinet med Mo, da alle Ligninger (14) ere af 1ste Grad, og man kan derfor finde det rigtige Mo ved en Interpolation som i Fig. 196, PI. 18; her er det antaget, at Mo = 0 og Mo = 1 giver Mi — a0, = b0 og Mi =ai, Mi. = bi, og efter at disse Størrelser a og b ere afsatte som Ordinater svarende til Abscisserne Mo = 0 og M0=l, faar man ved Skæringspunktet for Linierne a0 ai og b0 bi de rigtige Værdier af Mo og Mi bestemte. Vi skulle nu anføre nogle almindelige Resultater af Winkler’s*) Undersøgelser, hvorved man faar et tilnærmende Begreb om Størrelsen af de sekundære Spændinger ved for- skellige Dragerformer. Der er herved kun Tale om Paiallel- dragere; i krumlinede Dragere ere de sekundære Spændingel i Almindelighed mindre. Der bruges følgende Betegnelser: o er Hovedspændingen i en Stang (= S: F), e er Afstanden fra Stangens neutrale Axe til de yderste Fibre, Å og Ij Længde og Gennemsnitsinertimoment for en Flangestang, d Længden af en Diagonal, It/ Gennemsnitsinertimomentet for Gitterstængerne, h Dragerhøjden. Paralleldrager med enkelt M-Gitter. Den sekundære Spæn ding ligger mellem: C £ i Flangerne: 2,3 o og 7^ tf, C £ i Gitterstængerne: 3 o og 11 -- o . Et Begreb om, hvorledes Spændingens Størrelse afhænger al Forholdet k: h, faar man af følgende Tal, som Winkler an- giver for j—= 2: Å: h — 1,0 1,5 2,0 sekundær Spænding i Flanger: 6,0 3,8 o. sekundær Spænding i Gitterstænger: 8,1 5,5 4,2) h Med voxende voxer Paavirkningen i Gitterstængerne og af- Ig k tager den i Flangerne; det samme gælder ved N-Gitteret. *) Theorie der Brücken, II, S. 317—338, Wien 1881.