Teknisk Statik
Anden Del

284 § 49. i Sammenligning med Hovedets. I saa Fald har man (Fig. 194) Mo — 0 og M5 = 0 ligesom ved Endeunderstøtningerne for den kontinuerlige Bjælke i § 20, og Konstruktionen bliver følgende: der optegnes en retlinet Bjælke med Længderne si, s2. . . $5 mellem Understøtningerne; Trediedels- og O-Ver- tikalerne indlægges og O-Punktet afsættes, idet Ordinaten f. Ex. til O2 er (Betegnelserne ere de samme som i § 20 og Fig. 56—58, PI. 6): 2EVZ,^ ; (15) I- og /(-Vertikalerne konstrueres, idet man gaar ud fra første og sidste Understøtningspunkt 0 og 5, og paa hver af disse Vertikaler findes et Punkt af den søgte Slutliniepolygon ved Linierne 4 Ot I2, I2 O2I3 o. s. v. Hvis derimod kun Gitterstængernes Stivhed er forsvin- dende, bliver Konstruktionen lidt besværligere. Hoved og Fod danne da en i sig selv tilbageløbende Polygon; i alle dens Vinkelspidser optræder der Momenter, og intet af disse er bekendt paa Forhaand. Man begynder igen med at op- tegne en retlinet Bjælke med Længderne si, s2,s3. ..Sg, s‘o, s‘i mellem Understøtningerne 0, 1, 2 ... 9, 0', 1' (i Fig. 195, PI. 18, ere Punkterne 3 ... 8 udeladte af Hensyn til Pladsen, saa 9 følger umiddelbart efter 2; Faglængden s[ er afsat og- saa ved Figurens højre Ende for at kunne benytte i Kon- struktionen, at det er en i sig selv tilbageløbende Polygon, man har med at gøre). Af Slutliniepolygonen, der paa Under- støtningsvertikalerne afskærer de søgte Momenter, kender man nu intet Punkt paa Forhaand, men man ved til Gengæld, at Ordinaterne i 0 og 0' og ligesaa i 1 og 1' skulle være lige store; og ligesom ovenfor ere naturligvis to paa hinanden følgende Sider i Slutliniepolygonen homologe Linier, idet O- Punkt og Understøtningsvertikal ere Homologicentrum og -Axe og Trediedelsvertikalerne homologe Linier; O-Punkternes Ordinater ere ligesom ovenfor givne ved (15). Man kan nu vælge en vilkaarlig Værdi af Mo og afsætte don som Ordinat baade i 0 og 0'; herved er en Slutliniepolygon bestemt (den konstrueres let paa sædvanlig Maade, f. Ex. ved først med 0 som Udgangspunkt at konstruere /-Vertikalerne), men den vil ikke afskære samme Ordinat i 1 og 1'; en anden vilkaarlig Værdi af M() fører til et Par nye Ordinater i 1 og T. linid-