Teknisk Statik
Anden Del

338 § 59. disse Betragtninger finder man ogsaa her, at kun de stærkt optrukne Stænger ere paavirkede. Foruden i dem faas dog ogsaa Spændinger i hele Murringen, hvis Understøtningerne ere bevægelige. De virkelige Belastninger, man har med at gøre ved Kupler, ere Egenvægt, Sne- og Vindtryk. Egenvægten er lodret virkende og symmetrisk fordelt om Kuplens Axe, hvorved Spændingsbestemmelsen bliver særlig simpel. Alle Diagonaler blive spændingsløse; det indses nemlig umiddelbart, at der i dette Tilfælde ikke vil være nogen Tilbøjelighed til Skævtræk- ning af de enkelte Fag, og forøvrigt viser det sig, at man ved denne Antagelse faar Spændingerne bestemt, saa dej- bliver Ligevægt i alle Knudepunkter (§ 54). Paa Grund af Symmetrien om Axen behøver man kun at behandle et Spær (som ai «2 a-3 i Fig. 230) og de tilstødende Ringstænger; alle Stænger i samme Ring faa samme Spænding. — Konstruktionen ses i Fig. 232, PI. 21. Kraften i opløses efter Spæret Si og efter Skæringslinien for Planen (P^Si) og den øverste Rings Plan, altsaa efter Si og Radius i Ringen. Komposanten efter den sidste opløses dernæst efter de to Ringstænger, hvorved findes Spændingerne Ri og R[. Kraftpolygonen Si, Ri, R{ i Fig. 232b ligger naturligvis egentlig i to forskellige Planer; Ret- ningen af Si tages fra det lodrette Billede i Fig. 232a, Ret- ningerne af Ri og R'i fra det vandrette Billede. Af den uaf- brudte Omløbsretning i Kraftpolygonen følger at Si, Ri og R{ alle ere Trykspændinger. Dernæst opløser man i Knude- punktet æ> Resultanten af Si og P2 efter S2 og Radius i Ringen her, og den sidstnævnte Komposant endvidere efter R> og Ri, man finder S2 trykket, R> og R2 strakte. Paa samme Maade behandles Knudepunkterne tz3 og a4; det sidste Sted finder man ved Opløsning af S3 den lodrette Reaktion, Pi 4“ P2 -p Ps og Spændingerne i Murringen Ri og Ri Ved den her betragtede Belastning er Sintringen altid trykket, Murringen altid strakt. Snetrykket kan optræde som symmetrisk fordelt om Axen eller som en delvis Belastning; i første Tilfælde bliver det ved flade Kupler til Totalbelastning, ved høje Kupler kan Sneen kun antages at blive liggende paa det midterste Parti (forøv- rigt skulle vi her ikke komme ind paa Størrelsen af Sne- trykket og dets Forhold til Tagheldningen, og det samme