Teknisk Statik
Anden Del

363 § 64. Former af Kupler og overdække mange Rum med Kuppeltage, som ved første Øjekast kunde synes mindre godt egnede hertil. Angaaende Valget af Understøtningsmaaden og Anordningen af Stænger og Knudepunkter kan der maaske være Anledning til at fremhæve et Par i og for sig selvfølgelige Ting. Hvis man i Fig. 248 tænkte sig alt det punkterede borte, vilde et Knudepunkt som f. Ex. a være bevægeligt, da alle de herfra udgaaende Stænger ligge i samme Plan; naar Konstruktionen foroven ender med en Slutring, maa der altsaa ikke paa denne anbringes Mellemknudepunkter. Paa Mellem-Ringene maa der naturligvis ikke indskydes Knudepunkter, uden at de optræde som saadanne i begge de plane Gitterdragere, der have Ringen til fælles Flange. Ligeledes kan der ikke i Mur- ringens Mellemknudepunkter anvendes dobbelt bevægelige Under- støtninger; den lodrette Reaktion vilde ikke kunne holde Ligevægt mod Spændingerne i de alle i samme Plan liggende Stænger; der- imod kan man i saadanne Punkter anbringe faste eller enkelt be- vægelige Understøtninger. Statisk Bestemthed kan altid tilvejebringes ved om fornødent at udelade et passende Antal Diagonaler. Man bør sørge for, at Vinklerne mellem de forskellige Planer ikke nærme sig for meget til 180°; ellers faar man de samme Ulemper, som i § 60 ere omtalte for mangesidede Kupler. Et godt Middel herimod vil det ofte være at indskyde en lodret »Etage«, hvilket maaske ogsaa kan være ønskeligt af andre Grunde. Spændingsberegningen vil altid kunne gennemføres efter en af de tidligere omtalte almindelige Methoder, f. Ex. Stangombytnings- Methoden; en nærmere Undersøgelse vilde forøvrigt vise, at man kan naa Maalet hurtigere (ved Opløsning i Bestanddelene: Schwedler- Kuppel og plane Gitterdragere), men herpaa skulle vi ikke komme ind. En Føppl’sk Kuppel adskiller sig fra en Schwedler’sk derved, at der ingen Spær findes. Der er ingen Forskel paa Spær- og Dia- gonaler, hvorfor man ogsaa kunde kalde dem V-Gitter-Kupler;’ mel- lem de vandrette Ringe, som ogsaa findes her, er der nemlig kun anbragt lutter skraat stillede Stænger, der danne et rumligt V-Gitter. Kun to paa hinanden følgende af disse Stænger ligge som Regel i samme Plan, saa i Stedet for de trapezformede Fag paa Schwedler- Kuplens Overflade træder her Trekanter. Allerede i Fig. 215«, PI. 19, have vi betragtet et Exempel herpaa (§ 55, Ex. 1) og vist, hvorledes Spændingerne kunne beregnes. Samtidig viste det sig, at den Slags Kupler med regulært Grundrids kun ere brugelige, naar Sideantallet er ulige; med lige Sideantal vilde de være bevægelige. Selv om nu Grundridset ikke er nøjagtig regulært, ville de aaben- bart nærme sig stærkt til at være bevægelige, saa de bør i alt Fald ikke udføres med lige Sideantal. Fig. 215a viser kun en énetages Kuppel, meneder er naturligvis intet i Vejen for at stille flere Etager ovenpaa hinanden. For mangesidede Kupler af denne Konstruktion gælde de samme Bemærkninger, som i § 60 ere gjorte om Schwed- ler-Kuplen. Forøvrigt er Princippet ikke bragt til Udførelse og vil maaske