Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
§ 66.
denne som en almindelig simpelt understøttet Bjælke. Dette
vilde være fuldstændig korrekt, hvis Understøtningerne vare ord-
nede som i Fig. 260 a; med den statisk ubestemte Understøt-
ningsmaade i Fig. 259 er det ganske vist ikke rigtigt, men i
de fleste Tilfælde spiller Fejlen ikke nogen videre Rolle und-
tagen maaske for nogle enkelte Stænger (Dragerfoden i det
ved de faste Understøtninger nærmeste Fag og ligeledes Diago-
nalerne nærmest ved disse).
Med Understøtningsmaaden i Fig. 259 skal man naturligvis
egentlig beregne den overtallige Reaktion H2 ved den sædvanlige
Elasticitetsligning. Antages først Vinddrageren liggende ved Dra-
gerfoden, blive Spændingerne So i Hovedsystemet (Fig. 260 a) og
Spændingerne Sa for H, = — 1 Nul undtagen i selve Vinddragerens
Stænger og Beregningen altsaa forholdsvis simpel. Vinddrageren
forholder sig i Fig. 259 som en ved den ene Ende indspændt, ved
den anden simpelt understøttet Gitterbjælke (H2 = — Hi), og ser
man, som saa ofte ved Beregningen af statisk ubestemte Systemer,
bort fra Vinddragerens Gitterstænger, faar man de fra massive Bjæl-
ker bekendte Formler for Reaktionerne 1\ og T2 og Indspændings-
momentet H2b, altsaa f. Ex. for Totalbelastning med vr v2:
'1\ — I (pi 4~ v-i)l, Ti — I (pi + Vi) l, Hib — I (pi 4- vf) lz.
Heraf findes største Spænding i en Diagonal lig (Ti — |(pi-|-^)A.) seca,
idet a er Diagonalens Vinkel med Ti, og idet Ä er Faglængden
i Vinddrageren, og største Spænding i Dragerfoden nærmest ved
Az lig + Hi. Hvis der anvendes krydsende stive Diagonaler, kan
man nøjagtig nok fordele den fundne Diagonalspænding med Halv-
delen paa hver; i saa Fald bliver ogsaa Dragerfodens Spænding
lidt mindre end H2, hvilket dog ingen videre Betydning har.
Spændingen H>, der optræder som Tryk i den læ Dragers Fod,
bevirker i alt Fald, at man her maa benytte et stift Profil.
Antages dernæst Vinddrageren liggende ved Dragerhovedet,
findes Spændingerne <S0 i Vinddrageren ligesom ovenfor (simpelt
understøttet Bjælke), og desuden optræder der Spændinger So i de
to Tværafstivninger ved Enderne, der danne Vinddragerens Under-
støtninger. Spændingerne ere derimod nu kun Nul i Tværafstiv-
ningerne paa Mellempunkterne. Belastningen H2 — — 1 frembringer
som før de vandrette Reaktioner Hi = 1 og 7\ — — T2 — men
desuden en lodret Reaktion i hvert af de fire Understøtningspunkter,
idet de fire vandrette Kræfter Hi, H2, T}, T2 for at kunne komme
til at holde hinanden i Ligevægt maa flyttes op tilvinddrageren; de
lodrette Reaktioner frembringes da af de ved Flytningen indkomne
Kraftpar. Beregningen bliver altsaa en Del mere omstændelig end
Man ser, at Nævneren S S~
ovenfor.
3
—i Udtrykket for den over-
24*