Teknisk Statik
Anden Del

371 § 66. denne som en almindelig simpelt understøttet Bjælke. Dette vilde være fuldstændig korrekt, hvis Understøtningerne vare ord- nede som i Fig. 260 a; med den statisk ubestemte Understøt- ningsmaade i Fig. 259 er det ganske vist ikke rigtigt, men i de fleste Tilfælde spiller Fejlen ikke nogen videre Rolle und- tagen maaske for nogle enkelte Stænger (Dragerfoden i det ved de faste Understøtninger nærmeste Fag og ligeledes Diago- nalerne nærmest ved disse). Med Understøtningsmaaden i Fig. 259 skal man naturligvis egentlig beregne den overtallige Reaktion H2 ved den sædvanlige Elasticitetsligning. Antages først Vinddrageren liggende ved Dra- gerfoden, blive Spændingerne So i Hovedsystemet (Fig. 260 a) og Spændingerne Sa for H, = — 1 Nul undtagen i selve Vinddragerens Stænger og Beregningen altsaa forholdsvis simpel. Vinddrageren forholder sig i Fig. 259 som en ved den ene Ende indspændt, ved den anden simpelt understøttet Gitterbjælke (H2 = — Hi), og ser man, som saa ofte ved Beregningen af statisk ubestemte Systemer, bort fra Vinddragerens Gitterstænger, faar man de fra massive Bjæl- ker bekendte Formler for Reaktionerne 1\ og T2 og Indspændings- momentet H2b, altsaa f. Ex. for Totalbelastning med vr v2: '1\ — I (pi 4~ v-i)l, Ti — I (pi + Vi) l, Hib — I (pi 4- vf) lz. Heraf findes største Spænding i en Diagonal lig (Ti — |(pi-|-^)A.) seca, idet a er Diagonalens Vinkel med Ti, og idet Ä er Faglængden i Vinddrageren, og største Spænding i Dragerfoden nærmest ved Az lig + Hi. Hvis der anvendes krydsende stive Diagonaler, kan man nøjagtig nok fordele den fundne Diagonalspænding med Halv- delen paa hver; i saa Fald bliver ogsaa Dragerfodens Spænding lidt mindre end H2, hvilket dog ingen videre Betydning har. Spændingen H>, der optræder som Tryk i den læ Dragers Fod, bevirker i alt Fald, at man her maa benytte et stift Profil. Antages dernæst Vinddrageren liggende ved Dragerhovedet, findes Spændingerne <S0 i Vinddrageren ligesom ovenfor (simpelt understøttet Bjælke), og desuden optræder der Spændinger So i de to Tværafstivninger ved Enderne, der danne Vinddragerens Under- støtninger. Spændingerne ere derimod nu kun Nul i Tværafstiv- ningerne paa Mellempunkterne. Belastningen H2 — — 1 frembringer som før de vandrette Reaktioner Hi = 1 og 7\ — — T2 — men desuden en lodret Reaktion i hvert af de fire Understøtningspunkter, idet de fire vandrette Kræfter Hi, H2, T}, T2 for at kunne komme til at holde hinanden i Ligevægt maa flyttes op tilvinddrageren; de lodrette Reaktioner frembringes da af de ved Flytningen indkomne Kraftpar. Beregningen bliver altsaa en Del mere omstændelig end Man ser, at Nævneren S S~ ovenfor. 3 —i Udtrykket for den over- 24*