Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
371 § 66. denne som en almindelig simpelt understøttet Bjælke. Dette vilde være fuldstændig korrekt, hvis Understøtningerne vare ord- nede som i Fig. 260 a; med den statisk ubestemte Understøt- ningsmaade i Fig. 259 er det ganske vist ikke rigtigt, men i de fleste Tilfælde spiller Fejlen ikke nogen videre Rolle und- tagen maaske for nogle enkelte Stænger (Dragerfoden i det ved de faste Understøtninger nærmeste Fag og ligeledes Diago- nalerne nærmest ved disse). Med Understøtningsmaaden i Fig. 259 skal man naturligvis egentlig beregne den overtallige Reaktion H2 ved den sædvanlige Elasticitetsligning. Antages først Vinddrageren liggende ved Dra- gerfoden, blive Spændingerne So i Hovedsystemet (Fig. 260 a) og Spændingerne Sa for H, = — 1 Nul undtagen i selve Vinddragerens Stænger og Beregningen altsaa forholdsvis simpel. Vinddrageren forholder sig i Fig. 259 som en ved den ene Ende indspændt, ved den anden simpelt understøttet Gitterbjælke (H2 = — Hi), og ser man, som saa ofte ved Beregningen af statisk ubestemte Systemer, bort fra Vinddragerens Gitterstænger, faar man de fra massive Bjæl- ker bekendte Formler for Reaktionerne 1\ og T2 og Indspændings- momentet H2b, altsaa f. Ex. for Totalbelastning med vr v2: '1\ — I (pi 4~ v-i)l, Ti — I (pi + Vi) l, Hib — I (pi 4- vf) lz. Heraf findes største Spænding i en Diagonal lig (Ti — |(pi-|-^)A.) seca, idet a er Diagonalens Vinkel med Ti, og idet Ä er Faglængden i Vinddrageren, og største Spænding i Dragerfoden nærmest ved Az lig + Hi. Hvis der anvendes krydsende stive Diagonaler, kan man nøjagtig nok fordele den fundne Diagonalspænding med Halv- delen paa hver; i saa Fald bliver ogsaa Dragerfodens Spænding lidt mindre end H2, hvilket dog ingen videre Betydning har. Spændingen H>, der optræder som Tryk i den læ Dragers Fod, bevirker i alt Fald, at man her maa benytte et stift Profil. Antages dernæst Vinddrageren liggende ved Dragerhovedet, findes Spændingerne <S0 i Vinddrageren ligesom ovenfor (simpelt understøttet Bjælke), og desuden optræder der Spændinger So i de to Tværafstivninger ved Enderne, der danne Vinddragerens Under- støtninger. Spændingerne ere derimod nu kun Nul i Tværafstiv- ningerne paa Mellempunkterne. Belastningen H2 — — 1 frembringer som før de vandrette Reaktioner Hi = 1 og 7\ — — T2 — men desuden en lodret Reaktion i hvert af de fire Understøtningspunkter, idet de fire vandrette Kræfter Hi, H2, T}, T2 for at kunne komme til at holde hinanden i Ligevægt maa flyttes op tilvinddrageren; de lodrette Reaktioner frembringes da af de ved Flytningen indkomne Kraftpar. Beregningen bliver altsaa en Del mere omstændelig end Man ser, at Nævneren S S~ ovenfor. 3 —i Udtrykket for den over- 24*