Teknisk Statik
Anden Del

§ 69. 392 statisk bestemt plan Drager, foretages denne Spændingsbestemmelse let. Spændingerne S„ svare til Xa =— 1, Xb = 0, Qo — 0, hvor- ved Kræfterne (36) igen blive bekendte; de vandrette af disse Kræf- / ter 12 i hvert Knudepunkt, da der herfra udgaar to Diagonaler have overalt samme Retning, de lodrette pege nedad paa den ene, opad paa den anden Buehalvdel. Hele Belastningen Xa — — 1 vilde altsaa være symmetrisk om Buens lodrette Symmetriaxe, hvis man blot forandrede alle Kræfternes Fortegn paa den ene Bue- halvdel (dog kun nøjagtigt under Forudsætning af krydsende, stive Diagonaler); og heraf følger, at Spændingerne Sa for de to Buehalv- dele ere lige store med modsatte Fortegn. Spændingerne Sb ende- lig ere dem, man sædvanlig bruger ved Beregning af en plan To- Charniers-Bue; de ere for en symmetrisk Bue symmetriske ogsaa med Hensyn til Fortegnet. — Af de her fremhævede Egenskaber ved Spændingerne S(( og Sb følger, at SSaSb = 0, saa for en symme- trisk formet og dimensioneret Bue kommer hver af Elasticitetslig- ningerne kun til at indeholde én af de overtallige. Man finder altsaa: X.=---------— , Å',, =-------(37) S v S ~p og har dernæst Spændingerne i de enkelte Stænger udtrykte som: S = S0-SaXa-SbXb. Ved Tre-Char niers-Buen er II { = Xb statisk bestemmelig, saa man faar kun den ene overtallige Xa, til hvis Beregning man benyt- ter den første af Ligningerne (37); kun maa her So og Sa bestem- mes som Spændinger i Tre-Charniers-Buen. Fig. 271—73 vise nogle andre Exempler paa Anvendelse af et enkelt Vindgitter. I de to første Figurer er Vinddrageren anbragt lige under Brobanen langs den retlinede Bueflange, og herfra er der ført Tværafstivninger ned til Buens Underdel. Tværafstivningerne ved Enderne fungere som Understøtninger for Vinddrageren, og denne kan behandles som (delvis) ind- spændt ved begge Ender. Der fremkommer Spændinger i alle Buens Stænger; den nøjagtige Undersøgelse heraf skal gennem- føres ganske som for den krumme Vinddrager ovenfor. — I Fig. 273 er vist et Exempel paa, hvorledes man kan klare sig, naar Brobanen skærer Buerne. Man kan da ikke føre den krumme Vinddrager uafbrudt igennem ved Skæringen med Brobanen, men maa her indskyde stive Rammer, cd og ef, uden Diagonaler, og for at faa Rammernes Højde saa lille som muligt, gøres de bedst lodrette; derved kommer