Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
391 § 69. Vindgitterets Diagonaler derimod ere slappe, blive Kræfterne (34) nok lige store for de to Hoveddragere, men Angrebspunkterne ere en Faglængde forsatte for hinanden, saa Spændingerne blive ikke nøjagtig lige store; nogen større Forskel kan der dog ikke blive. I mange Tilfælde, ved ikke for store Broer, kan man maaske nok nøjes med det omtrentlige Begreb om Vindtrykspændingernes Størrelse, som kan faas ved kun at regne med Totalbelastning, men undertiden kan det dog være ønskeligt at kunne undersøge Virk- ningen af Vindtrykket paa Færdselsbelastningen noget nøjere. Skønt man vel altid vil kunne indskrænke sig til at betragte et Par enkelte Stillinger af den bevægelige Belastning (f. Ex. halv og fuld Belast- ning), skulle vi dog for at angive Methoden gaa ud fra belastning med ’en vandret Enkeltkraft V som i Fig. 268. I Hovedtrækkene er Fremgangsmaaden den samme som ved symmetrisk Belastning. Man begynder med at bestemme Diagonal- spændingerne i Vinddrageren ved (33); heri er Q = til venstre for V’s Angrebspunkt og Q = — T2 tilhøjre. 7i °g ere givne ved (30) hvor man dog foreløbig ikke kender Hi og Hi. Det at V afhængige Led i (30) er lig Transversalkraften i en simpelt under- støttet Bjælke af Længde l og belastet med Kraften V i Afstanden £ fra venstre Ende; kalder man denne Transversalkraft Qo, og sæt- ter man endvidere Hi — = — (H2 — HØ = Xa, faar man den Værdi af Q, som skal benyttes til Beregning af Diagonalspændingerne: (35) Derefter skærer man de to Hoveddragere løs fra hinanden og lader de overskaarne Diagonalers Spændinger virke som ydre Kræfter paa Hoveddragerne. Disse ydre Kræfters vandrette og lodrette Kompo- santer blive ifølge (33) og (34) (idet vi nøjes med at opskrive Udtrykkene under Forudsætning af krydsende stive Diagonaler i Vinddrageren): vandret: Qo , lodret: ^° 2b ~ zfz/ skal her regnes med Fortegn, f. Ex. positiv paa den stigende, negativ paa den faldende Del af Buen, naar man gennemløber denne i en bestemt Retning. . Nu staar det kun tilbage at beregne Spændingerne 1 rlovecl- dragerne for disse Belastninger. Hvis Hoveddragerne ere 'lo-Char- niers-Buer maa man indføre Horizontaltrykket = Xb som over- tanfg og man har altsaa de to Størrelser Xa og Xb at bestemme ved Elasticitetsligningerne. I den Anledning maa man finde Spæn- dingerne So, Sa og Sb. Spændingerne So faas for = herved blive Belastningerne (36) bekendte, og da de virke paa en