Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
391
§ 69.
Vindgitterets Diagonaler derimod ere slappe, blive Kræfterne (34)
nok lige store for de to Hoveddragere, men Angrebspunkterne ere
en Faglængde forsatte for hinanden, saa Spændingerne blive ikke
nøjagtig lige store; nogen større Forskel kan der dog ikke blive.
I mange Tilfælde, ved ikke for store Broer, kan man maaske
nok nøjes med det omtrentlige Begreb om Vindtrykspændingernes
Størrelse, som kan faas ved kun at regne med Totalbelastning, men
undertiden kan det dog være ønskeligt at kunne undersøge Virk-
ningen af Vindtrykket paa Færdselsbelastningen noget nøjere. Skønt
man vel altid vil kunne indskrænke sig til at betragte et Par enkelte
Stillinger af den bevægelige Belastning (f. Ex. halv og fuld Belast-
ning), skulle vi dog for at angive Methoden gaa ud fra belastning
med ’en vandret Enkeltkraft V som i Fig. 268.
I Hovedtrækkene er Fremgangsmaaden den samme som ved
symmetrisk Belastning. Man begynder med at bestemme Diagonal-
spændingerne i Vinddrageren ved (33); heri er Q = til venstre
for V’s Angrebspunkt og Q = — T2 tilhøjre. 7i °g ere givne
ved (30) hvor man dog foreløbig ikke kender Hi og Hi. Det at
V afhængige Led i (30) er lig Transversalkraften i en simpelt under-
støttet Bjælke af Længde l og belastet med Kraften V i Afstanden
£ fra venstre Ende; kalder man denne Transversalkraft Qo, og sæt-
ter man endvidere
Hi — = — (H2 — HØ = Xa,
faar man den Værdi af Q, som skal benyttes til Beregning af
Diagonalspændingerne:
(35)
Derefter skærer man de to Hoveddragere løs fra hinanden og lader
de overskaarne Diagonalers Spændinger virke som ydre Kræfter paa
Hoveddragerne. Disse ydre Kræfters vandrette og lodrette Kompo-
santer blive ifølge (33) og (34) (idet vi nøjes med at opskrive
Udtrykkene under Forudsætning af krydsende stive Diagonaler i
Vinddrageren):
vandret: Qo , lodret: ^° 2b ~
zfz/ skal her regnes med Fortegn, f. Ex. positiv paa den stigende,
negativ paa den faldende Del af Buen, naar man gennemløber
denne i en bestemt Retning. .
Nu staar det kun tilbage at beregne Spændingerne 1 rlovecl-
dragerne for disse Belastninger. Hvis Hoveddragerne ere 'lo-Char-
niers-Buer maa man indføre Horizontaltrykket = Xb som over-
tanfg og man har altsaa de to Størrelser Xa og Xb at bestemme
ved Elasticitetsligningerne. I den Anledning maa man finde Spæn-
dingerne So, Sa og Sb. Spændingerne So faas for =
herved blive Belastningerne (36) bekendte, og da de virke paa en