Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

113 Sxaminanderne Fortrinet. § 19. Hvo. s<,ni ikke yaa anden JIaade allerede hai aflagt I røver paa do nødvendige Forkundskaber. antages ikke som poly- teknisk Examinand, uden først at havo udholdt en Optagelsesexamen, hvori lian har vist, at han kan udtrykke sine Tanker ordentlig og rigtig i Modersmålet, forstoar cn tysk og en fransk Bog, ej er uvidende'i Historie og Geografi, og har grundig Kundskab i Arithmetik, Plan-Geometri, Stereo- metri, rrigonometri, og i Algebra saa vidt, at han kan opløse Ligninger af anden Grad, kjehder Logarithmemes Theori og er øvet i deres Brug. Stu- denter, som foruden at have underkastet sig Examen Artium ogsaa have bestaaet i den filosofiske Examen, saa og Officerer, der have bestaaot i Officcrsexamon, ere ikke underkastede Optagelscsexamen, da de allerede have aflagt. Prøver i samme Jag. Studenter, som blot have taget Examen Ar- tium, ere Prøver underkastede i de Dele af Mathømatikkeji, hvori do endnu ej ere prøvede ved I nivorsitetot. § 20. Ingen kan antages som polyteknisk Examinand, førend han or 18 Aar eller ikkun mangler faa Maaaieder deri. § 21. Optagelsesexamen bestaar i en skriftlig Prove i Modersmaølet og en mundtlig Examen i de øvrigo udkrævedo Fag. Dønne Examen holdes af de ved Læreanstalten ansatto Lærere. 1 alle Henseender, i hvilke intet andet er bestemt angaaeude denne Examen, følgos derved de samme Regler, som ved Examen Artium. § 22. I Modersmaalet bestaar Prøven i at be- svare af egen Eftertanke et let Spw-gsmaal, der ikke forudsætter andre Kund- skaber end saadanne, dør kunne ventes hos ethvert velopdraget ungt Men- neske. Det forstaar sig, at Examinandør fra Rigets tysktalende Provinser aflægge denne Prove i deres eget Modersmål. § 23. Af Historie og Geo- grafi fordres kun dot vigtigste, og kun det, som liører til almindelig Dan- nelse. § 24. Examinanden prøves i Steder af tvske og franske Prosaister, som man kan formode-, han ikke har læst, mon som ikke ere vanskeligo. § 25. Examinandcr fra Rigets tysktalende Provinser examineres paa samme Maadc i Dansk, som <le Danske i Tysk. . § 26. Don matheiuatiske Del af Examen har 4 Rubrikker, i hver af hvilke en Karakter gives, nemlig 1) Arithmetik, 2) Algebra, 3) Planimetri, 4) Stereometri og. Trigonometri, hvorfor Karakteren gives under et. § 27. Saa vel for den skriftlige Prøve i Modersmaalet, som’for den. mundtlige Examen i andre Fag -ere tro af Lærerne Censorer. § 28. I ethvert Fag gives en af de følgenda Karakterer: Fuldkommen antageligt, Antageligt, Utilstrækkeligt. Slet. § 29. Hovedkarakteren er: Antaget, eller: Antaget med Kos. § 30. Hovedkarakteren uddrages eaalocles af de enkelto Karakterer, at Fuldkommen antageligt regnes for 2, Antageligt for 1, Util- strækkeligt for -? 2, Slet for — 6. Ingen antages, med mindre Sømmen, af hans Karakterers Værdier udgjör i (let mindste O, ag ingen antages med Ros, uden at Summen udgjor i det mindste 14. § 31. Som Grodtgjörelsc for Omkostningerne ved Opsynet med den skriftlige Examen, Skrivemate- rialier, Protokol o. s. v., betales af hver Examinand 5 Rbd. r. S. til Lære- anstalten. § 32. Det Overskud af denne Indtægt, som maatte finde Sted, tilfalder Læreanstaltens Extrafond. §33. Enhver, der antages som poly- teknisk Examinand, indskrives i en dertil, indrettet Protokol og modtaget herom et Vidnesbyrd, som betales med 5 Rbd. r. S. til Læreanstaltens Extrafond 8