Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

11 Læreren i Maskinisere var ikke saa heldig at føre Exami- nanderne saaledes ind i dette vanskelige Fag, som nu. første Gang doceredes her hjemme, at de kunde løse .den Opgave, der ved den endelige Prøve forelagdes dem. Kun en Examinand (V ilkens), der paa samme Tid blev Kandidat i anvendt Natur- \idenskab, og derfor maatte have en fra de andres forskjellig Opgave i Maskinisere, kunde løse denne tilfredsstillende, saa at ban blev den eneste Kandidat i Mekanik det Aar. En anden underkastede sig en heldig Examen i de øvrige Fag, men opgav at fuldende Prøven i Mekanik. Læreren har aldeles ikke kunnet magte sit Hverv j han havde ingen Tanke for Nødvendigheden af en dybere Indgaaen paa alle Maskinlærens og dens tekniske Mekaniks Vanskeligheder. Man ser derfor de dygtigste Tilhørere i bestemte Klager give deres Misfornøjelse med Foredraget til Ejende for Bestyrelsen. Efter Ansøgning afgik han den Ude Febr. 1832 og J. A. Dyssel udnævntes i hans Sted til Professor i Maskinisere og Teknologi for det næste Kursus. En Afgang i Examinander skete derved, at de lo Officerer af Landetaten, som (efter Ordre?) vare indtraadte, gik over til den kongelige militære Højskole efter dennes Oprettelse i 1830. Det er et mærkeligt Faktum, al et saa lille Land som Danmark, efterat have faaet en teknisk Höjskole den 27de Jan. 1829, til hvilken man ogsaa gjör Regning paa og faar militære Elever, allerede i Marts 1830 faar nedsat en Kommission til Udarbej- delsen af en Plan for en militær-teknisk Höjskole, hvis Under- visning maa hvile paa det samme Grundlag som den polytekniske Læreanstalts. Det kan forstaas, at den egentlig militære Ud- ... dannelse for de specielle Vaaben maatte henlægges til en militær Skole; men det er ubegribeligt, at man ikke har samlet Kræf- terne til den forberedende : Undervisning i Mathematik, Fysik, Kemi o. s v. paa et Punkt.- For Læreanstalten medførte dette et lab ikke blot af de to dygtige Officerer, som forlode den i dette Kursus, men af alle dem, som Fremtiden maatte have kaldet til dens fløresale. ■