Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

13 Følge deres Dannelse vare skikkede. Var Haandfærdighed nød- vendig, tilraadedes en Prøve i Læreanstaltens Værksteder. Kan- celliet mente imidlertid, at et Haab om saadan Lettelse for Tiden maatte være nok for Kandidaterne, og at Sagen efter nogle Aar igjen kunde optages til Overvejelse af, hvorvidt der skulde gives almindelige Lovregler derom eller ej. I Overens- stemmelse dermed afgaves den kongelige Resolution den 1ste September 1830.10) ■. Ligeledes udvirkede Bestyrelsen en Tilladelse for Lære- anstalten til at have Udsalg af Arbejder og Produkter fra dens Værksteder og Laboratorier og at holde de Haandværkssvende, den maatte behøve.11) Endelig opnaaede Examinander, der ikke vare Studenter, Fritagelse for borgerlig militær Tjeneste for et Aar, naar de med Attest fra Direktøren godtgjorde deres Flid paa Lære- anstalten. I dette første Kursus begyndte allerede at indgaa Forlan- gender om Betænkninger i mangehaande Sager eller om Under- søgelser- af mange Slags Ting. I Maj 1829 forlangtes Betænk- ning over saakaldte «Thermoovne», projekterede af Major Vett, og i December samme Aar anmodede Kjøbenhavns Magistrat om Prøvelsen af nogle Sølvbarrer. Dette var Begyndelsen til den Mængde Extraarbejder, som baade Staten og Kommuner, Éwbedsmænd og private Mænd, troede at kunne kræve af Lære- anstalten uden Vederlag. c Bestyrelsen indsaa snart (1834), at den ikke kunde opfylde Krav af den Art, som ikke udgik fra Statens Myndigheder; men disse alene ere ogsaa stegne i ep overordentlig Grad r og dét er først i det halvtredsindstyvende Aar af Læreanstaltens Tilværelse, at en tarvelig Bevilling af 1200 Kroner har sat Læreanstalten i Stand til at give en lille Lön til de Lærere, som i Aarets Løb maa sætte sig ind i flere Snese Sager, hvorover der forlanges afgivet Betænkninger, der ikke sjældent gjöre stort Krav til Kundskaber og Arbejder.12) >