Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

19 viser det sig, at Læreanstaltens Extrafond tillader cn Udgift af 200 Rd. Sølv hvert andet Aar»! En dulig Mand, Bygningsin- spektør Friis, var villig til for denne Sum at give hvert andet Aar «en Undervisning, som kunde opfylde det ovennævnte Savn». Hvis det skulde synes umuligt for den nævnte Sum at opnaa det fornødne, saa maatte man vel erindre, hvor meget Polytek- nikerne lærte af Tegning, Mathematik, Deskriptivgeometri, om Materialiers Styrke, om Mörtel, brændte Sten, Ildsteders Ind- retning o. s.v. Undervisningen behøvede kun at omfatte 1) «en Fremstilling af, hvad Praktikerne kunJe have at tilföje til det i de øvrige Fag foredragne om Bygningsmaterialier, 2) Materia- liernes mekaniske Forbindelse i et gjennemført Konstruktions- foredrag og dermed forbundne Tegningsopgaver og vejledende Forevisninger af Bygninger, som staa under Arbejde, 3) Økonomien i Henseende til Materialiernes og Arbejdets Beregning o. s. v.» Naar en Kandidat i Mekanik forøgede sine Kundskaber med de her omhandlede i Bygningsfaget, «kunde der med sand Nytte for Landet gives ham Privilegium som Civilingeniør», en Art mekaniske Kunstnere, som vi ikke før have haft her i Landet, men det var ønskeligt, at vi ligesom Frankrig og England kunde have saadanne. Her skimter man det store Maal, hvortil der fra en lille Begyndelse skulde stiles. Man gjorde smaa For- dringer den Gang, men arbejdede utrættelig med, hvad man fik. Forslaget bifaldtes og Bygningsinspektør Friis ledede virkelig en Undervisning af den omtalte Art, men den passede ikke til Polyteknikernes øvrige Uddannelse og faldt snart bort. Det var aabenbart ikke den Vejledning, hvortil der var Trang; det var ikke en Arkitekt, men en Ingeniør, der skuide være Lærer deri. En i 1837 udarbejdet Plan til en Prøve i Bygningsfaget for slige Ingeniører drøftedes, men bragtes — heldigvis maaske — aldrig til Udførelse. Deri havde dog Bestyrelsen Ret, at en polyteknisk Kandidat i Mekanik med de Kundskaber, han havde erhvervet, kunde blive en udmærket Ingeniør; thi netop i Læreanstaltens fjerde Kursus uddannedes den Mand, der nu er Landets Vand- 2‘