Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

41 Kursus imod det derfor fastsatte Honorar af 200 Rd., hvilket Valg Ministeriet bekræftede den 6te Februar 1850. Den 9de Marts 1851 tabte Læreanstalten sin dygtige og nidkjære Direktør, Hans Christian Ørsted; hans Fortjenester af ~ Videnskaben og Fædrelandets Oplysning ere velbekjendte, hans varme Interesse for den polytekniske Læreanstalts Vel holdt.sig usvækket til det sidste. I 22 Aar stod han i Spidsen for Lære- anstaltens Bestyrelse og om han end i sine sidste Leveaar mere benyttede andres Hjælp til Administration og Undervisning, saa kan det dog ikke betvivles, at han var Sjælen og den ledende Tanke deri. Det forundtes ham ikke at opleve den betydelige Fremgang, der snart skete i Benyttelsen af Læreanstaltens Un- dervisning, men bans Bestræbelser have deres store Del deri. Den 13de Marts konstitueredes Forchhammer til Direktør —- og den 13de Maj Holten til Lærer i Fysik og Bestyrer af den fysiske Samling. Den sidste Ansættelse foranledigede, at Fore- draget over mathcmatisk Fysik fra 1853 gik over til Hummel, der gav det som Indledning til teknisk Mekanik. Atter i Sommeren 1856 led Læreanstalten et betydeligt Tab ved Ramus’s Død. 1 25 Aar havde han i Foredrag og ved Examina holdt fast ved de Fordringer til den mathematiske Kundskabs Omfang og Stringens, som han maatte anse for nød- vendige. Hans Foredrag udmærkede sig ved Grundighed og Nøjagtighed, men han lod det, mangle paa imødekommende Læmpelse i deres Tarv, som ikke besad Lyst eller Evne til strax at gaa ind paa mere abstrakte Theorier; thi efter sin Per- sonlighed forstod han ikke at sætte sig i et nøjere Forhold til sin Tilhørerkreds, som især den Gang var nødvendigt for en Professor i Mathematik. Maatte hans strenge Fordringer end derved blive en Anstødssten for mange, saa har han paa den * anden Side tilkæmpet Mathematikken en passende Stilling iblandt Landets Undervisningsfag, hvortil den haardt trængte, da han begyndte sin Virksomhed.