Den Polytekniske Læreanstalts Første Halvhundrede Aar
1829-1879

57 schütske Legat, blev i delte Tiaar rundeligere tilfredsstillet. Det Bidrag af 300 Rd., som det Classenske Fideikommis hidtil havde ydet aarlig til Hjælp til Undervisningens Fremme, var efter Lönningsloven af 1858 ikke Isenger nødvendigt dertil, men Fideikommissets Bestyrelse viste da Læreanstalten den VelviUié under 9de Juni I860 at lade det gaa over til Betaling for Fri- pladser til dygtige og trængende studerende; det udgik derhos af Budgettet og saltes til Bestyrelsens flaadighed for tre Åar ad Gangen, indtil Fideikommisset den 16de Juli 1869 skjærikede det «indtil videre»; det har vist sin Imødekommen imod Be- styrelsens Ønsker ved at tilstede det ogsaa benyttet til at betale enkelte Forelæsninger og Øvelser, hvorved dets Nytte væsentlig er udvidet. Fremdeles blev der ved Finansloven 1863/64 be- vilget 400 Rd. aarlig af Kommunitetet til Understøttelse for saadanne polytekniske Examinander, «som give Haab om at blive en Vinding for Videnskaben», hvilken uheldige og vel höjt visende Bestemmelse dog senere er ændret til: «som med fortrinlig Flid og Dygtighed arbejde paa deres videnskabelige Udvikling».34) Efter Samraad imellem Delegerede fra Konsisto- rium og Læreanstaltens Bestyrelse er der fastsat bestemte Regler for dets Uddeling, af hvilke den vigtigste er, al det tildeles kun Examinanden, der ikke ere Studenter; thi disse sidste have lige Adgang med andre Studenter til Universitetets Stipendier. -Her- fra maa dog undtages det Moltkeske Stipendium, som vedkom- mende Bestyrelse har troet i Henhold til en streng juridisk For- tolkning at burde nægte Polyteknikerne, skjont Universitetet selv betragter enhver Student iblandt dem som adgangsberettiget til alle' Beneficier, der ikke have en anden særegen Bestemmelse. Virkningen deraf er imidlertid, at enkelte Studenter, som ikke kunne undvære saadan Hjælp, naar de faa Tilsagn derom, drives bort fra det fuldstændigere polytekniske Studium til et specielt theoretisk med Magisterkonferens som Maal; dette er saa meget besynderligere, som de dertil maa følge netop en Del af de