Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE
Forfatter: R. Berg
År: 1904
Forlag: ALBERT BAYERS FORLAG - JYDSK BOGFORLAG
Sider: 46
UDK: 7265 (489)
59 69
UDGIVET AF KIRKENS VÆRGE
KONSUL CHR. W. F. BESTLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.'wifciÄr -
9
Bekymringer; før de unge Munke udsendtes som Prædikanter skulde de prø-
ves, og de, der viste gode Evner, sendtes til de berømte Højskoler i Ud-
landet for at gaa videre i Studierne.
Viste nogen Broder sig forsømmelig eller syndede han mod Kloster-
tugten, var Straffen streng. De bevarede Optegnelser taler om Vand og Brød
fra 1 til 10 Dage, Hudfletninger o. s. v.
At Dominicanerne øvede betydelig Indflydelse fremgaar af flere Ting.
I den Strid, Erik Plovpenning havde med Niels Stigsøn, var Dominicanernes
Ordensforstander saaledes Meddommer, og under Striden med Jakob Erland-
søn optræder Dominicanernes nordiske Leder, Prior Absolon, ofte. At de
ikke altid har staaet i noget venskabeligt Forhold til den øvrige Gejstlighed
tør maaske sluttes deraf, at baade Prior Absolon og hans Efterfølger Aage
stod paa Kongens Side, hvad der rigtignok ogsaa havde til Følge, at Aage
blev sat i Ban af Kardinal Guido og i flere Aar var fjernet fra sin Stilling.
Hverken Aage eller hans Orden ænsede Interdiktet, idet de henviste til, at
det hørte med til deres Forrettigheder, at naar Interdiktet ikke holdtes i et
Stifts Katedralkirke, behøvede de heller ikke at lukke deres Kirker. Denne
Undskyldning vilde Kardinal Guido ikke lade gælde, og selv Paven rykkede
i Marken med strenge Formaningsskrivelser til de danske Dominicanere.
Med Franciscanerne levede Dominicanerne ogsaa herhjemme som Hund
og Kat. De førstnævnte stod i Kampen mellem Konge og Gejstlighed paa
Kirkens Side og maatte af den Grund lide stor Forfølgelse og taale, at man
udskældte dem for Forrædere mod Konge og Rige, samt at man hindrede
dem i at samle Penge til sig selv og til Korstogene. Dominicanerne gjorde
deres til for yderligere at hidse Stemningen imod dem, men det faar staa
hen, hvilken af Parterne, der i Længden vandt størst Yndest. At begge Orde-
ner imidlertid har boret sig dybt ind i Almenhedens Bevidsthed, kan man
slutte af den Folke-Benævnelse, der blev gyldig og gængs for dem herhjemme.
Franciscanerne blev for Menigmand til Graabrødre og Dominicanerne til
Sortebrødre.