Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

8 Allerede meget snart efter Dominicanermunkeordenens Oprettelse ind- førtes den i Danmark, efter hvad en gammel Optegnelse vil vide, af en dansk- født Broder ved Navn Salomon fra Aarhus. I Aaret 1220 ved Paaskefesten indtraadte han som Munk i Verona. Hans Agt var at gaa til Ungarn, men han naaede kun til Kärnthen, hvor han blev Prior for et Kloster. 1221 var han tilstede ved det almindelige Koncilium, som den hellige Dominicus holdt i Bologna. Derfra blev han sendt med Breve fra Paven og Dominicus til Danmarks Konge Valdemar og til Erkebisp Andreas i Lund. Rejseruten gik over Cøln og Paris og derfra til Flandern, hvor han fandt et Skib, der gik til Danmark. Da han kom ud paa Søen, rejste der sig et svært Uvejr og en tæt Taage, saa at Skibet sej- lede forbi Danmark og eft^r mange Dages Forløb kom til Norge, til Egnen om Trondhjem. „Her maa det ikke forbigaas", fortæller den gamle Beret- ning, „hvorledes Hjælperen i Nøden trøstede sin Tjener, da han trængte til Trøst. Da nemlig Skibet kastedes omkring i Havet og skjultes af Bølgerne, og alle, fordi menneskelig Hjælp var ude, ventede Døden og paakaldte Gud af ganske Hjærte, saa Broder Salomon den hellige Dominicus, som netop i samme Aar gik til de himmelske Boliger, løfte Skibet op og holde det i sine Arme". Fra Norge kom Broder Salomon ved Skule Hjarls Hjælp efter mange Besværligheder til Kjøbenhavn, hvor han traf Erkebispen. Efter at denne havde læst Pavens og Dominicus’ Breve, tog han venligt imod ham. Paa samme Tid var Cardinalen Gregorius de Crescentia pavelig Legat i Danmark. Han fik fat paa Broder Salomon, som var dannet og veltalende og brugte ham som Tolk ved sine Prædikener. Antagelig har Broder Salomon ogsaa vidst at gøre sig yndet af Kongen og Erkebispen, og vi tager næppe Fejl i at antage, at det skyldes hans Paa- virkning, at det første danske Dominicaner-Kloster oprettedes i Lund 1221. Rimeligt er det at antage, at Broder Salomon heller ikke har glemt sin Fødeby Aarhus, men har gjort, hvad han kunde for at faa det derværende Kloster oprettet. Hvornaar dette er sket, vides ikke nøje. Der antages 1227, men i hvert Fald var det i Virksomhed ved Aarhundredes Midte, idet der 1246 ligesom fra de andre Dominicanerklostre sendes Munke derfra til Lifland. Det er ikke ret meget, vi ved om Dominicanernes Færden og Virksom- hed herhjemme. At de imidlertid ikke har sparet sig selv, synes den Om- stændighed at tyde paa, at de nordiske Riger i Aaret 1239 paa General-, kapitlet i Paris blev en selvstændig Provins under Navnet Dacia, der styredes af en Provinsialprior og sendte to Valgmænd til Generalkapitlet. Herhjemme stod de enkelte Klostre i livlig Forbindelse med hinanden. Der holdtes med faa Aars Mellemrum Kapitler, hvor der toges Fællesbeslutninger for hele Pro- vinsen, saaledes Aaret 1291 i Aarhus. Hvor streng Disciplinen iøvrigt var i Dominicanernes Klostre, kan man se af nogle af de Beslutninger, der er optegnede fra disse Møder. Priorerne skulde sørge for, at Brødrene passede deres Studier, yngre Studenter skulde i den Henseende skaanes for Kloster-