Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

11 stedte Prioren, Broder Oluf, et Brev, hvormed han siger Foged, Borgmestre, Raad og al Almue i Aarhus fri for al Skyld, Del og Trætte, som havde været mellem dem og Klostret for denne Sags Skyld. Om Klostrets Formuesforhold ved vi heller ikke meget. At det imid- lertid allerede tidligt har besiddet noget Jordegods rundt om, kan man se deraf, at Klostret Aar 1300 solgte sin Andel i en Kro i Aarhus. At det er bleven betænkt i Testamenter ved vi positivt, det skete nemlig 1268 og 1456. En Del Gods har Klostret sikkert ogsaa faaet for at synge Sjælemesser for afdøde. En saadan maatte saaledes Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjerg forpligte sig til at lade afholde for den af ham dræbte Jens Jensen Brock til Clausholm, der laa begravet i Klostrets Kirke. Foruden den Kilde til Berigelse, som Jordegodset har været, har Klo- stret sikkert ikke haft saa faa Indtægter ved de Indsamlinger, som dets Munke foretog paa deres Rejser, og at disse har strakt sig viden om, har vi et indirekte Vidnesbyrd om i det kendte Digt fra Reformationstiden: Samtalen mellem Peder Smed og Adser Bonde; der spottes deri over det Overhæng, Samtiden havde af de forskellige Munkeordeners Tiggerier, og af følgende Vers »Af Randers komme Munke, de vaare graa, her komme af Aars de sorte og saa Af Horsens kommer der, Korset bær saa kom Hr. Anders af Mordkær, her komme og flere, hvor de have hjemme..." kan man se, at de Aarhus Munke ikke har skyet at udstrække deres Van- dringer saa langt som til Sallingland, den Egn, hvor Digtets Handling foregaar. Naar det er nævnt, at Sortebrødre Klostrets Munke hyppigt skiftede Opholdssted, hvorom nogle Optegnelser fra det 13. Aarhundrede bærer Vidne, er paa det nærmeste fortalt alt, hvad vi ved om det, saalænge det var Kloster. Da Reformationsideerne trængte herop kom der en trang Tid for Klo- stret og dets Munke. Borgerne var næsten alle stemte for de nye Tanker og har sikkert ikke optraadt særlig blidt overfor Munkene. Men ogsaa inden- for disses egen Kreds har der været Gæring. En af Munkene, Jens Andersen, hvis Historie har megen Lighed med Hans Tavsens, gik over til Reforma- tionen og blev en ivrig Forkæmper for den. Vistnok 1530 forlod Munkene Klostret, der alt 1529 af Frederik I var bleven skænket til Biskop Ove Bilde og hans Efterfølgere paa Bispestolen i Aarhus, „om saa sker, at Sortebrødrene i Aarhus forlader deres Kloster." Efter Reformationens endelige Indførelse gik Klostret over til Kronen og 1541 indrettet til et Hospital; det, der er i Virksomhed den Dag i Dag. Benævnelsen Frue Kirke paa Klosterkirken skriver sig muligvis allerede fra Middelalderen, medens det dog ikke er udelukket, saaledes som Overrets- sagfører Kier har gisnet, at Navnet er overført paa den fra den ældre Frue Kirke, som laa paa Brobjærg (Frederiksgade), men blev nedbrudt 1541.