Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

Forfatter: R. Berg

År: 1904

Forlag: ALBERT BAYERS FORLAG - JYDSK BOGFORLAG

Sider: 46

UDK: 7265 (489)

59 69

UDGIVET AF KIRKENS VÆRGE

KONSUL CHR. W. F. BESTLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
III. KIRKEBYGNINGEN. DEN St. Nicolai Kirke, som Sortebrødrene sandsynligvis fik overdraget ved deres Ankomst til Aarhus, har sikkert kun været en uanselig Bygning, uagtet den, inden St. Clemens Kirke blev opført, gjorde Tjeneste som Katedralkirke. Der har hersket nogen Meningsforskel om hvorvidt den har været opført af Sten, men efter de seneste Undersøgelser, der er foretaget, kan der næppe være Tvivl om, at dette har været Tilfældet. Saavidt man kan skønne, bestaar den nuværende Frue Kirkes nordre Skibs- mur nemlig for en stor Del af den gamle Nicolai Kirkes nordre Mur. Den er opført af raa, ukløvet Kamp uden Sokkel; hist og her har der været ind- blandet Fraadsten, hvad der navnlig ses i det nordøstlige Hjørne af Muren, der er tilgængeligt ovenover Hvælvingerne paa den bevarede Rest af Korsgangen. Efter al Sandsynlighed har Nicolai Kirke næppe været meget større end de fleste jydske Granitkirker fra Slutningen af det 11. eller Begyndelsen af det 12. Aarhundrede, den Tid, hvorfra den rimeligvis stammer. Om dens Udseende kan vi naturligvis ikke have nogen Forestilling, men den har næppe adskilt sig synderlig fra andre Granitkirker fra samme Tid. At den ikke har svaret til de Krav, der maatte stilles til en Stiftskirke, er der al Grund til at tro, og man forstaar derfor ogsaa godt, at Bisp Peter Vagnsen besluttede at opføre en ny Stiftskirke, den nuværende Domkirke, der blev helliget til St. Clemens. Heller ikke Sortebrødrene har i Længden kunnet nøjes med den gamle Granitkirke. De trængte til en ny og større samt til Klosterbygninger med Celler og øvrige Rum for Munkene. Der skulde dog hengaa omtrent et Par Menneskealdere, inden Munkene kunde faa deres Ønsker opfyldte, og først henimod Slutningen af det 13. Aarhundrede har de kunnet begynde paa at virkeliggøre deres Planer. Opførelsen af en ny Kirke med tilliggende Kloster er dog kun gaaet stykkevis og meget langsomt for sig og sandsynligvis har ingen af de Munke, der var med til at lægge den første Grundsten, set Bygningen helt færdig. Der er sikkert gaaet det meste af et Hundredaar, inden alt var i brugbar