Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

13 Stand. Der skulde jo ikke blot bygges Kirke, men ogsaa opføres tilstødende Klosterbygninger, som skulde slutte sig til Kirken, saaledes at de, i Lighed med hvad der var Skik ved andre Klosterbygninger, omgave en firkantet Gaardsplads (Fratergaarden), ud til hvilken Bygningerne aabnede sig ved en fortsat Række Arkader. Det var altsaa et betydeligt Stykke Arbejde, der Gammel Ligsten i Skibets1 Vestmur. krævede Tid og Penge, og af den sidste Vare har Klostret næppe besiddet ret meget. Det første Skridt til Planens Virkeliggørelse har be- staaet i at fjærne den gi. Nicolai Kirkes østre Ende, hvor man vilde opføre den nye Kirkes Kor*). At man først er begyndt paa denne Del af Byg- ningen fremgaar deraf, at det afgjort er denne, som har det ældste Præg. Den er opført i Overgangsstil og gør sig navnlig gældende ved sine karakteristiske to- og tre- delte lange og smalle Vinduer, hvoraf Gavlvæggen mod Øst har et tredelt og Sidevæggen mod Syd et tredelt og et todelt. I Arkitekturens Historie indtager det tredelte Vindue en interessant Plads i Kirkevinduets Genesis. Det danner nemlig et Udviklingsled mellem det lille og smalle rundbuede Vindue, som anvendtes i de romanske Kirker (bl. a. ogsaa i de ældre Partier i Aarhus Domkirke) og det store lysgivende gotiske Vindue. Anvendelsen af de tredelte Vinduer er ikke ualmindelig i danske Kirkebyg- ninger, og er et tydeligt Kendetegn paa, at Overgangs- tiden har gjort sig gældende. Til de ældste tredelte Vin- duer herhjemme, maa regnes dem, som findes i den af Bisp Peder Sunesøn opførte Roskilde Domkirke, hvis For- billede er Domkirken i Tournai. Medens Vinduesgruppen i Roskilde imidlertid endnu fremtræder med runde Buer og har det midterste Vindue adskilligt højere end de to andre til Siden, saa viser Aarhus Frue Kirkes Vinduer derimod deres nær- mere Slægtskab med den gotiske Stil derved, at alle tre Vinduer næsten er lige høje, og at de have en svag spidsbuet Afslutning. At Bygmesteren dog ikke endnu havde tilegnet sig den gotiske Stils Formsprog viser de ind- og udvendige Trekvartsøjlers Baser og Kapitæler, der har Former, som ogsaa findes i de ældre danske romanske Mui stens Kirker. Vi finder saaledes baade Tærninge- og Trapezkapitælet, men udførte med en langt finere og delikatere Formsans end de fleste andie Steder. Naar man undtager Østgavlens Blendinger, der maaske er noget yngre end Vinduerne, er de nævnte Vinduesgrupper med deres Søjler de eneste Prydelser, der udmærker Koret. Granitsokkelen har kun en simpel Skraakant og Gesimsen paa den søndre og nordre Mur bestaar alene af nogle Skiftei *) Fra den gamle Nicolai Kirke stammer rimeligvis den tidlig romanske Ligsten, der nu findes ind muret i Skibets Vestmur.