Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

15 saa meget bevaret af den oprindelige Mur, at man kan faa en tydelig Fore- stilling om, hvorledes Skibet har set ud fra først af. I Stedet for de slanke Vinduesgrupper, som er anvendt i Koret, har det haft store spidsbuede Vinduer, omtrent som dem, der indsattes i Domkirkens Midtskib, da dette ombyggedes i gothisk Stil. Gesimsen er, som man vil se paa Snittet i Billedet Side 16, ogsaa langt kraftigere og under den har der løbet en smuk Kløverbladsfrise. Denne minder stærkt om den, som findes over Domkirkens Midtskibsvinduer, hvad der berettiger til at antage, at Opførelsen af Frue Kirkes Skib og Ombygningen af Domkirkens Skib er sket nogenlunde samtidigt, altsaa sidst i det 14. eller først i det 15. Aarhun- drede*). Det, der har givet Skibet sit Præg, har været Murstensteknik, som raadede i det 14. Aarhundrede, og den udprægede gothiske Stils Lyst til at virke ved større Vinduer og rigere Profiler og Friser end i Over- gangstiden. I Skibets Vestgavl fandtes Hovedindgangen, men hvorledes denne Gavl ellers har set ud, kan man vanske- ligt vide nu, da den er stærkt forstyrret ved senere Foran- dringer. Nogenlunde samtidig med Skibet har man sandsynligvis taget fat paa Taarnet ved Øst- gavlens nordre Hjørne. At det er bygget senere end Koret fremgaar af, at den Stræbepille, der oprindelig har staaet paa dette Sted, og som svarer til den mere udviklede den, der findes paa det syd- Enkeltheder fra Korvinduernes ydre Søjler. lige Hjørne, er gaaet med ind i Taarnets Murmasse. At Taarnet er bygget samtidig med Skibet, synes at fremgaa af, at der til Rosetterne midt paa Taarnet er anvendt de samme Formsten som i Frisen paa Skibets Sydmur. Vil man danne sig en Forestilling om, hvorledes Kirken har set ud udvendigt i sin første færdige Skikkelse, maa de nuværende tre Kapeller med deres Gavle tænkes borte. Ligeledes maa man borteliminere Øst- og Vest- gavlens Aftrapning, der ogsaa skyldes senere Tilføjelser. Noget helstøbt Præg har Kirken ved den Forskel, der herskede mellem Skib og Kor næppe haft, men i al Almindelighed tør det nok siges, at den har virket ret anseelig. Hver for sig maa baade Kor og Skib betragtes som smukke Arbejder, baade i arkitektonisk og kunstnerisk Henseende og begge Dele har kunnet hævde *) Ved Sammenligningen mellem Frue Kirke og Domkirken fristes man til et Spørgsmaal, nemlig, om ikke de Rester af en ældre romansk Kirke, der er anvendt ved Opførelsen af det nuværende Kor til Domkirken, kunde hidrøre fra det da nedrevne St. Nicolai Kirkeskib.