Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

16 sig ved Siden af den meste anden danske Murstensarkitektur fra det 14. Aarhundrede. Hvad det indre angaar er det tvivlsomt, hvormeget der heraf maa regnes til det oprindelige. For at rekonstruere dette, maa man først tænke sig de tre Kapeller borte og erstattet af de tre store spidsbuede Vinduer i Skibets Sydmur, men et stort Spørgsmaal bliver det, hvorvidt Overhvælvingen er den oprindelige Dækning. Efter Karakteren af de Dværgsøjler, som bærer Ribberne, MB ii Rester af Frise og Vindue i Frue Kirkes oprindelige Skibs Sydmur. I HBffl® HIB OHBH ffiBB WBSS3«8!«K^ ■E at dømme, skulde man tro, at Hvælvingerne skrev sig fra en for- holdsvis tidlig Periode. Ser man imidlertid paa selve Hvælvingerne faar man det Indtryk, at de maa tilhøre en meget sen Tid. Ribberne er magre og karakterløse og svarer slet ikke til det Præg, Sideskibs- arkitektur ellers har. Nu er det ingenlunde udelukket, at man vel fra først af har tænkt sig at overhvælve Kirken, men ikke har haft Raad til det lige straks. Man har derfor maattet ind- skrænke sig til at ind- bygge Dværgsøjlerne og saa foreløbig dæk- ket Kirken med Træloft. Umuligt er det na- turligvis heller ikke, at Kirken har været overhvælvet fra først af, men at disse Hvælvinger ved Ildsvaade eller paa anden Maade er faldne ned. Som de ældste Bygningsled inde i Kirken bliver da kun tilbage Tre- kvartsøjlerne mellem Korets Vinduer, Indgangen fra Koret til Sakristiet, og de Dværgsøjler, der bærer Hvælvingsribberne. Det er imidlertid ogsaa i dekorativ Henseende interessante Ting. Kapitælerne og Baserne paa Vinduessøjlerne er ligesom paa de udven- dige Sider udført med stor Finhed. Kapitælerne er afvekslende tærning- eller trapezformede og med udmærkede Forhold mellem de forskellige Led. Medens man i disse Søjler væsentlig mærker Efterklangen fra dem romanske Stil, saa har Gotiken faaet mere Raaderum i de Dværgsøjler, de:r bærer Korets Hvælvingsribber. Særlig bemærkelsesværdige er de i Hjør-