Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Himlens Udseende.
lig Stjernehimlen, en Syssel, der, som sagt, ikke alene har afgivet
Grundlaget for vort nuværende Herredømme over Naturens Kræfter,
men som for sin egen Skyld nu kan ligge fuldt saa nær for os
som for de gamle, for os, som vide, at Jorden selv kun er et
ubetydeligt Led af den store Verden.
§ 2. Vi ville nu først lægge Mærke til Stjernehimlen
eller »Firmamentet«, som væsentlig frembyder et lignende Skue
for os som for de gamle, for os som for andre Folkefærd, dette
uforanderlige, som, naar det een Gang er kendt, møder os til
enhver Tid, hvor vi saa end færdes. Ved Hjælp af Stjernekortet,
som bedst anbringes løst i en Lomme i Bogens Bind, vil man
let kunne lære sig de mere iøjnefaldende Stjerner at kende.
Med lidt Opmærksomhed ser man snart, at Stjernerne ind-
tage en bestemt Stilling i Forhold til hverandre, ere fikse (faste).
Næsten alle kende de 7 Stjerner, der danne den store Karlsvogn
eller store Bjørn, bestaaende af en Firkant (Hjulene) og en Bue
(Stjerten).
Derimod befinder Karlsvognen sig ikke altid paa samme
Plads paa Himlen, men bevæger sig rundt om et Punkt højt paa
den nordlige Himmel, som kaldes Verdenspolen, og i hvis Nærhed
der findes en Stjerne ved Navn Polarstjernen eller Nordstjernen
(Fig. 6). Denne befinder sig i en Linje dragen igennem de to
bageste af Karlsvognens Hjul, og den viser sig omtrent lige saa
langt fra disse, som Karlsvognen er lang. Polarstjernen er for-
øvrigt yderste Stjerne i Stjerten af den lille Karlsvogn, der lige-
ledes bestaar af 4 Stjerner i en Firkant og 3 i en Bue.
Man vil nu lægge Mærke til, at saavel Karlsvognen som
alle andre Stjerner, idet de bibeholde deres indbyrdes Stillinger
dreje sig som et Hele om Verdenspolen (Fig. 2) i Løbet
af et Døgn.
De Stjerner, der ere nærmere ved denne Pol end Polens Af-
stand PE fra Synskredsen HE (Horizonten), gaa altsaa aldrig
ned. De kaldes cirkumpolære ,7). Stjerner, der ere lidt fjernere, C,
gaa kun lidt ned under den nordlige Synskreds, idet de nemlig
gaa ned paa et Sted mellem Nord og Vest,C”, og staa op mellem
Nord og Øst, C\ Den Tid, hvori de ere usynlige, er des kortere, jo
nærmere de ere ved Polen, og altsaa jo nærmere ved Nord de
gaa ned og staa op.
Stjerner, der ere saa langt fra Nordpolen, at de staa op lige