Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

6 Himlens Udseende. lig Stjernehimlen, en Syssel, der, som sagt, ikke alene har afgivet Grundlaget for vort nuværende Herredømme over Naturens Kræfter, men som for sin egen Skyld nu kan ligge fuldt saa nær for os som for de gamle, for os, som vide, at Jorden selv kun er et ubetydeligt Led af den store Verden. § 2. Vi ville nu først lægge Mærke til Stjernehimlen eller »Firmamentet«, som væsentlig frembyder et lignende Skue for os som for de gamle, for os som for andre Folkefærd, dette uforanderlige, som, naar det een Gang er kendt, møder os til enhver Tid, hvor vi saa end færdes. Ved Hjælp af Stjernekortet, som bedst anbringes løst i en Lomme i Bogens Bind, vil man let kunne lære sig de mere iøjnefaldende Stjerner at kende. Med lidt Opmærksomhed ser man snart, at Stjernerne ind- tage en bestemt Stilling i Forhold til hverandre, ere fikse (faste). Næsten alle kende de 7 Stjerner, der danne den store Karlsvogn eller store Bjørn, bestaaende af en Firkant (Hjulene) og en Bue (Stjerten). Derimod befinder Karlsvognen sig ikke altid paa samme Plads paa Himlen, men bevæger sig rundt om et Punkt højt paa den nordlige Himmel, som kaldes Verdenspolen, og i hvis Nærhed der findes en Stjerne ved Navn Polarstjernen eller Nordstjernen (Fig. 6). Denne befinder sig i en Linje dragen igennem de to bageste af Karlsvognens Hjul, og den viser sig omtrent lige saa langt fra disse, som Karlsvognen er lang. Polarstjernen er for- øvrigt yderste Stjerne i Stjerten af den lille Karlsvogn, der lige- ledes bestaar af 4 Stjerner i en Firkant og 3 i en Bue. Man vil nu lægge Mærke til, at saavel Karlsvognen som alle andre Stjerner, idet de bibeholde deres indbyrdes Stillinger dreje sig som et Hele om Verdenspolen (Fig. 2) i Løbet af et Døgn. De Stjerner, der ere nærmere ved denne Pol end Polens Af- stand PE fra Synskredsen HE (Horizonten), gaa altsaa aldrig ned. De kaldes cirkumpolære ,7). Stjerner, der ere lidt fjernere, C, gaa kun lidt ned under den nordlige Synskreds, idet de nemlig gaa ned paa et Sted mellem Nord og Vest,C”, og staa op mellem Nord og Øst, C\ Den Tid, hvori de ere usynlige, er des kortere, jo nærmere de ere ved Polen, og altsaa jo nærmere ved Nord de gaa ned og staa op. Stjerner, der ere saa langt fra Nordpolen, at de staa op lige