Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

8 Maanens Bevægelse. vil man næste Aften se, at medens Maanen ganske vist har deltaget i den almindelige Bevægelse fra Øst til Vest, er den dog rykket et godt Stykke hen blandt de østligere Stjerner. Den er altsaa ikke fiks, men i Forhold til Stjernerne gaaet et Stykke modsat den almindelige Omdrejning. I omtrent 28 Dage forflytter Maanen sig saaledes helt rundt. Dette gav Kineserne og Hinduerne An- ledning til at inddele Stjernerne i 28 Grupper, saaledes at hver Gruppe strakte sig fra Pol til Pol og havde ved Ækvator en Ud- strækning paa omtrent V28 af Himlens Omkreds. Denne Inddel- ingsmaade af Fiksstjernerne i saakaldte Maanehuse have vi ikke bibeholdt. Paa Grund af Maanens Vandring mod Øst, staar den senere og senere op hver Aften, den »kvælder«. § 4. Solen og Stjernerne kunne ikke ses samtidig; men alligevel mærkede de gamle snart, at Solen heller ikke er fiks. Den foretager ogsaa en Vandring blandt Stjernerne samme Vej som Maanen, skønt ikke saa hurtigt. Den er et helt Aar om at gaa een Gang rundt. Naar nemlig en Stjerne i en Tid har været i omtrent samme Retning som Solen og altsaa er staaet op samtidig med denne om Morgenen, og den derfor ikke har været synlig, vil Stjernen, idet Solen skrider længere Øst paa, en eller anden Morgenstund komme til Syne paa Østhimlen noget før Solopgang. Dette kaldes Stjernens heliakiske (Helios = Sol) Opgang. Saaledes bemærkede de gamle Ægyptere, at Sirius, Himlens smukkeste Fiksstjerne, synlig hos os om Aftenen ved Midvintertid paa den sydlige Him- mel, dengang plejede at komme til Syne i Morgendæmringen nogle Uger, før Nilens Oversvømmelse indtraf. Den fik derfor Navn efter det vagtsomme Dyr Hunden og kaldtes Hundestjernen, ligesom et andet Stjernebillede i dens Nærhed kaldtes den lille Hund. §5. Solens Vej rundt paa Himlen gaar vel i Nærheden af Himlens Ækvator, men den falder dog ikke helt sammen med denne. Om Sommeren bevæger Solen sig nemlig Nord for Ækva- tor, altsaa paa Himlens nordlige Halvkugle, om Vinteren Syd for Ækvator, altsaa paa Himlens sydlige Halvkugle. Solen overskrider Ækvator den 21. Marts og den 23. September. Til disse Tider er Solens Dagbue 12 Timer, og ligesaa dens Natbue. De kaldes derfor Foraarsjævndøgn og Efteraarsjævndøgn. Den Tid,