Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Sandregning.« 155 indtil man kommer til en Enhed af fjerde Rang, og saaledes fortsætter man. Idet han dernæst antager, at Fiksstjærnehimlens Radius kan ansættes til 10,000,000,000 Stadier, og at 10,000 Sandkorn indtage samme Rumfang som et Valmuekorn, af hvilke 40 lagte ved Siden af hinanden strækker sig længere end en Tomme, beviser han, at Antallet af Sandkorn, der kunne fylde hele Verden ikke er Tusinde af Myriader af den ottende Talorden, det vil i vore Tal sige et Ettal med 63 Nuller efter. — En hel Bog om denne Sag kunde synes en unyttig Leg; men den er ligesom et Udslag af en Kæmpetanke, der vil prøve sin Evne til at række videre, end Sandseverdenen naar. Som et Udtryk for, at Arkimedes’ Tanke ikke let stødte paa Grændser, som ikke kunde overskrides, kan vel ogsaa regnes hans bekendte Ord: »Giv mig et Sted at staa, saa skal jeg vippe Jorden.« § 120. Naar vi nu skulle se nogle af de Sætninger, hvor Fig. 119. Arkimediske Selvfølger. med Arkimedes grundlagde Mekaniken som et rent Tankeværk, saa kunne vi desværre ikke helt igennem bruge den Fremstillings- form, som findes i Arkimedes’ Skrifter; dels vilde den fylde for meget, og dels vilde den kræve matematiske Forudsætninger, som ikke her tør gøres; og dog maa det tilstaas, at selve Fremstil- lingen for den, der har disse Forudsætninger, er beundringsværdig paa Grund af dens storladne Simpelhed. Herom skriver Plutark (c. 100 Aar e. Kr.): »I den hele Matematik vil man ingensteds finde vanskelige og indviklede Opgaver løste paa simplere og tydeligere Maade end hos Arki- medes .... Har man selv forgæves gjort sig Umage for at finde Beviset for en Sætning og saa henter Raad hos Arkimedes, fore- kommer det een straks, at man selv’maatte kunne have fundet det; en saa let og kort Vej fører ham til det, han vil bevise.« § 121 Arkimedes gaar i Mekanik ligesom i Matematikken ud fra simple Ting, hvorom alle ere enige, saasom: virke lige Vægte paa lige Arme af en Vægtstang, holde de hinanden i Lige-