Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Mangekantens Tyngdepunkt. 159 delseslinien mellem og T2. Dernæst deles Firkanten paa en anden Maade i Trekanter, nemlig D AB og DCB, hvis Tyngde- punkter T.a og T± findes. Firkantens Tyngdepunkt ligger altsaa ogsaa i Forbindelseslinien mellem T3 og og følgelig i 0. En Femkant kan behandles ved at dele den i en Firkant og en Trekant, først paa en Maade, hvorefter man finder deres Tyngdepunkter; og i deres Forbindelseslinie maa Femkantens da ligge. Derpaa deles Femkanten paa en anden Maade, og man D Fig. 125. En Firkants Tyngdepunkt. faar endnu en Linie, hvori Femkantens Tyngdepunkt ligger; hvor sidste Linie skærer første, er Femkantens Tyngdepunkt. Saaledes kan man fortsætte med Sekskant, Syvkant o. s. v., og det vil altsaa forstaas, at Angivelsen af Tyngdepunktet i Pla- der af ensartet Stof lader sig udføre alene ad Tankens Vej: men tillige vil det skønnes, at Ar- bejdet vilde blive uoverkomme- ligt, naar Figuren faar uendelig mange Sider, d. v. s. naar den bliver krumlinet; men med sit sædvanlige Mesterskab overfor det uendelige angav Arkimedes med matematisk Bestemthed ■og Klarhed ogsaa Tyngdepunk- tet af flere krumlinede Plader hvad vi dog ikke her ville forsøge E ks. 1. Angiv en Linie i en hvilken som helst Pyramide, hvori Tyngdepunktet maa ligge. E ks. 2. Lad Pyramiden være tresidet, og angiv saa 2 saa- danne Linier. Hvor i den ene af disse ligger da Tyngdepunktet ? E ks. 3. Hvad kan deraf sluttes om Tyngdepunktet i en Pyramide i Almindelighed. 4 125. Da Romerne omsider en Nat ved List og Forræderi vare slupne ind over Syrakus’ Mure, sad Arkimedes i Morgen- stunden i en anden Del af Staden og tegnede i Sandet. Uden at ane, hvad der var sket, sad han fordybet i matematiske Betragt- ninger, da en romersk Soldat kom springende; men paa hans