Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

160 Arkimedes* 1 2 Død. afværgende Udraab: »Træd ikke paa mine Cirkler«*), svarede Soldaten ved at hugge ham ned. — Marcellus, der beklagede dette, lod ham begrave og viste hans Slægtninge Ære. Paa hans Grav blev det Mindesmærke sat, som Vismanden selv havde ønsket. Senere har Cicero genfundet dette overgroet med Torne; men det Sted, der nu angives at være Arkimedes’ Grav, er næppe det rette. Vi skulle senere træffe paa en anden Del af Fysikken, som Arkimedes ogsaa har grundlagt (svømmende Legemers Ligevægt). *) Foruden den ret store Samling af selve Arkimedes’ Skrifter, som lykke- ligvis ere os opbevarede, have arabiske Forfattere optegnet flere Sætninger, som efter deres Angivelse skyldes Arkimedes. Mellem disse er der Fig. 126. Arkimedes’ Arbelon. Fig. 127. Arkimedes’ Salinon. Diameter er tegnet 2 Halvcirkler, saa netop nogle om Cirkler, som man uvilkaarlig kommer til at mindes ved hint Udraab: „Træd ikke paa mine Cirkler«. Her hidsættes følgende 2 Sætninger til Øvelse for dem, der kunne regne med Cirkler. 1. En Figur er begrænset af 3 Halvcirkler, som Figur 126 viser, og hvor de 2 mindre Halvcirklers Diametre tilsam- men ere ligestore med og falde sammen med den store Halv- cirkels Diameter. Bevis, at denne Figur (den skraverede) har samme Fladefang som en Cirkel, hvis Diameter er den Højde, der oprejses i de smaa Diametres Sammenstødspunkt (den punkterede). 2. To ulige store Halvcirkler have fælles Centrum og ligge paa modsatte Sider af samme Diameter. Over de oversky- dende Stykker af den største at man faar en Figur begrænset af 2 indadgaaende og 2 udadgaaende Halvcirkler, som findes skraveret paa Fig. 127. — Bevis, at dens Fladefang er lige stor med en Cirkel (den punkterede) med Diameter lig de to førstnævnte Halvcirklers Radi- ers Sum.