Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Tyngdepunktet fundet ved Forsøg. 161 § 126. Derimod ville vi nu straks til Læren om Tyngde- punktet føje nogle nyere Betragtninger. At finde Tyngdepunktet ved Forsøg vilde sagtens Arki- medes som Plato have betragtet med Ringeagt. Dog kan det ofte være ganske praktisk, om det end maa tilstaas, at vi her sætte en udvortes Handling i Steden for et Tankearbejde. Skal en Plades Tyngdepunkt bestemmes, kan man lægge den paa en skarp Kant a b, saaledes, at den er i Ligevægt; og en Linie tegnes paa Fladen hen over Kanten. Man lægger dernæst Pladen i en anden Ret- ning over Kanten og faar der- ved Linien c d. Da Tyngde- punktet skal ligge i begge Linier, 1OC „ ™ . ' ©e> ©© i pjg j2s. En Plades Tyngdepunkt fundet maa det være i deres Skærings- ved Forsøg. punkt. (Fig. 128.) Man kan ogsaa bestemme et vilkaarligt Legemes Tyngde- punkt ved Forsøg, som Fig. 129 viser. Et Brædts ene Ende a hviler paa en Kant, den anden b holdes i Ligevægt ved en Snor over en Tridse med Vægtskaal og et passende Antal Fig. 129. Et Legemes Tyngdepunkt fundet ved Forsøg. Lodder, Hagl e. lign. Efterat Genstanden er lagt paa Brædtet, maa der lægges flere Lodder paa Skaalen for at genoprette Lige- vægten, lad os sige 70 Kender man nu i øvrigt selve Gen- standens Vægt, lad os sige 150 og Afstanden ab. som f. Eks. kan sættes til 33/4 Alen, bestemmes Tyngdepunktets Beliggenhed ved Regning. Ligevægtsbetingelsen er nemlig, at der er samme Forhold mellem Genstandens Vægt, 150 og Loddernes Vægt, 70 som mellem 33/4 Alen eller 15 Kvarter og Tyngdepunktets Historisk Fysik I. 11