Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
Naar et Legeme staar eller falder.
Afstand, a o, idet man kan betragte Legemets Vægt som virkende
i Tyngdepunktet. Følgelig maa a o være 7 Kvarter.
En anden Maade gaar ud paa først at ophænge Legemet i
en Snor fæstet, paa et eller andet Sted af Legemet. Tyngepunktet
vil da være i Snorens Forlængelse. Ophænges Legemet dernæst
fæstet paa et andet Sted, faar man en ny Linie (Snorforlængelsen),
hvori Tyngdepunktet, ogsaa maa ligge. Hvor de to Linier skære
hinanden, er Tyngdepunktet.
§ 127. Medens et Legeme, hvis Tyngdepunkt er understøt-
tet eller ophængt saaledes, at det ikke kan dale, er i Ligevægt,
vil et Legeme, der er anbragt saaledes, at dets Tyngde-
punkt kan sænke sig, sættes i Bevægelse (ved Tyngden).
Lad et Legeme, der staar paa Understøttelsesfladen ab
(Fig. 130), have Tyngdepunktet o. Legemet vil da vælte til
Fig. 130. Betingelsen for, at et Legeme vælter
eller staar.
udenfor Understøttelsesfladen. Dersom
venstre; ti ved Drej-
ning om a vil Tyngde-
punktet o bevæge sig
efter Cirkellinien o m.
som allerede i første Øje-
blik (ved o) er noget ned-
adgaaende. Dette vil finde
Sted, dersom den lod-
rette Linie fra Tyngde-
punktet, o/, som kaldes
Fald li ni en, træffer
derimod Faldlinien træffer
Understøttelsesfladen cd (Fig. 130), vil Legemet blive staaende;
ti en Bevægelse af Tyngdepunktet maatte ske efter Cirkellinien
o m om c eller o n om cZ, og i begge Tilfælde vilde den første Bevæ-
gelse om eller on gaa noget opad.
Naar et Menneske staar, sørger han uvilkaarlig for, at Lod-
linien fra Tyngdepunktet træffer Understøttelsesfladen, o: den
Flade, som indhegnes af en Linie gennem de yderste Steder af
Fodsaalernes Berøring med Gulvet. Jo nærmere Faldlinien træf-
fer denne Linie, des lettere kan man vælte. Træffer Faldlinien
udenfor, falder man, med mindre man skyndsomst standser det
begyndte Fald f. Eks. ved at flytte Foden. Dette sker under Gan-
gen. Paa Stylter kan man ikke staa stille, men maa stadig for-
andre Understøttelsesfladen for at bringe denne udenfor Faldlinien.