Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
162 Naar et Legeme staar eller falder. Afstand, a o, idet man kan betragte Legemets Vægt som virkende i Tyngdepunktet. Følgelig maa a o være 7 Kvarter. En anden Maade gaar ud paa først at ophænge Legemet i en Snor fæstet, paa et eller andet Sted af Legemet. Tyngepunktet vil da være i Snorens Forlængelse. Ophænges Legemet dernæst fæstet paa et andet Sted, faar man en ny Linie (Snorforlængelsen), hvori Tyngdepunktet, ogsaa maa ligge. Hvor de to Linier skære hinanden, er Tyngdepunktet. § 127. Medens et Legeme, hvis Tyngdepunkt er understøt- tet eller ophængt saaledes, at det ikke kan dale, er i Ligevægt, vil et Legeme, der er anbragt saaledes, at dets Tyngde- punkt kan sænke sig, sættes i Bevægelse (ved Tyngden). Lad et Legeme, der staar paa Understøttelsesfladen ab (Fig. 130), have Tyngdepunktet o. Legemet vil da vælte til Fig. 130. Betingelsen for, at et Legeme vælter eller staar. udenfor Understøttelsesfladen. Dersom venstre; ti ved Drej- ning om a vil Tyngde- punktet o bevæge sig efter Cirkellinien o m. som allerede i første Øje- blik (ved o) er noget ned- adgaaende. Dette vil finde Sted, dersom den lod- rette Linie fra Tyngde- punktet, o/, som kaldes Fald li ni en, træffer derimod Faldlinien træffer Understøttelsesfladen cd (Fig. 130), vil Legemet blive staaende; ti en Bevægelse af Tyngdepunktet maatte ske efter Cirkellinien o m om c eller o n om cZ, og i begge Tilfælde vilde den første Bevæ- gelse om eller on gaa noget opad. Naar et Menneske staar, sørger han uvilkaarlig for, at Lod- linien fra Tyngdepunktet træffer Understøttelsesfladen, o: den Flade, som indhegnes af en Linie gennem de yderste Steder af Fodsaalernes Berøring med Gulvet. Jo nærmere Faldlinien træf- fer denne Linie, des lettere kan man vælte. Træffer Faldlinien udenfor, falder man, med mindre man skyndsomst standser det begyndte Fald f. Eks. ved at flytte Foden. Dette sker under Gan- gen. Paa Stylter kan man ikke staa stille, men maa stadig for- andre Understøttelsesfladen for at bringe denne udenfor Faldlinien.