Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Stadig, ligegyldig og ustadig Ligevægt. 163 § 128. Selv om Understøttelsesfladen indskrænker sig til et Punkt, vil der dog være Ligevægt, naar Faldlinien træffer dette Punkt; men Ligevægten kan rigtignok være af forskellig Be- skaffenhed. Foretager man en væltende Bevægelse af et Legeme under- støttet i et Punkt, kan det hænde, at Tyngdepunktet derved løftes, om eller on, (Fig. 131. aj, eller at dette bliver i samme vand- rette Linie (b), eller at det daler (c). Naar dernæst Legemet over- lades til sig selv, vil det i første Tilfælde (cj vende tilbage til den oprindelige Ligevægts-, stilling, hvor Tyngde- , , , T Fig. 131. Ligevægtens Art ved et liggende Legeme, punktet er lavest. 1 andet Tilfælde (b) er Legemet ogsaa i Ligevægt i den ny Stilling, hvor det altsaa forbliver; i tredie Tilfælde (c) vil Legemet fortsætte Bevægelsen, idet Tyngdepunktet yderligere bevæger sig nedad. I Tilfælde, hvor et Legeme er i Ligevægt, men efter at være fjernet en Smule fra Ligevægtsstillingen og atter overladt til sig selv paany indlager den oprindelige Ligevægtsstilling, kaldes Ligevægt- en stadig (stabil) (Fig. 131. a): fjerner det sig mere fra den oprindelige Ligevægtsstilling, kaldes Ligevægten ustadig (labil) (Fig. 131. c); kaldes Ligevægten ligegyldig (in- different) (Fig. 131. Ö). forbliver det i sin ny Stilling, Lignende Tilfælde kunne opstaa ved Ophængning i et Punkt d (Fig. 132). Efter- som Ophængningspunktet er over, i eller under Tyngde- punktet o, faar man stadig, ligegyldig eller ustadig Lige- vægt; ti en lille Bevægelse af Legemet vilde bevirke, at Tyngdepunktet steg (dj, forblev (dj eller dalede (dj. § 129. Paa første Tilfælde beror den card an ske Op- hængning, som bruges, hvor man vil sikre sig, at en Genstand 11* Fig. 132. Ligevægtens Art ved et ophængt Legeme.