Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

164 Cardansk Ophængning. forbliver i samme Stilling til Lodlinien, selv om dens Understøt- telse skulde forandres (f. Eks. ved Lamper og Kompasser til Søs). Genstandens Tyngdepunkt ligger nemlig lavere end den bæ- rende vandrette Akse, der har Lejer i en Ring, som igen bæres af vandret Akse i en paa denne vinkelret Retning (Fig. 133). Navnet skriver sig fra Italieneren Cardano (1501—1576). Han var Tid efter anden Lærer i Matematik og Lægevidenskab i forskellige italienske Byer og blev ogsaa indbudt til Universitetet i København, men afslog dette paa Grund af »Klima og Religion«. Hans Personlighed var, tildels efter Tidens Medfør, præget af en underlig Blanding af Overtro og Kamp mod Overtro. Han ivrede f. Eks. mod Spøgelser o. 1., men paa den anden Side troede han, at han den 1. April Kl. 8 om Morgenen kunde udbede sig fra Himlen, hvad han vilde, men ikke til andre Tider, og sin Død skal han selv have bevirket ved at sulte sig ihjel, fordi han skjalv for en Forudsigelse om, at han skulde dø. Uden at havo ud- rettet noget virkelig stort paa Fysikkens Omraade, har han ved forskellige Lejligheder lagt Snille for Dagen. Han var saaledes Fig. 133. Cardansk Ophængning. med til de matematiske Vædde- kampe, som paa hans Tid holdtes, særlig i Italien, og som i høj Grad bidroge til at sammenarbejde den gamle græske Geometri med den navnlig af Hinduerne brugte Bogstavregning*). (Paa Loven om Tyngdepunktet grunder sig en Mængde Lege- tøj og Taskenspillerkunster; en Hyldemarvspind, i hvis ene Ende der er fastlakket et lille Blystykke, vil rejse sig op paa denne, for at Tyngdepunktet, som er i Blystykket, kan komme lavest *) Løsningen af Trediegrads-Ligningen, ved den saakaldte Cardans Formel, tilvandt han sig dog ved List; den skyldes egentlig hans Landsmand Tartaglia, død 1559, hvad Cardano selv senere har tilstaaet.