Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Del Monte. 165 Fig. 134. Lige store Kræfters Ligevægt m. H. t. Drejning om en Akse, efter Del Monte. mulig; andet Købelegetøj, der altid vil holde sig oprejst, beror paa det samme; en Julelysholder hænger af sig selv saaledes paa Grenen, at dens Blyklump vender nedad, Lyset opad. Man kan faa en Stoppenaal til at ballancere med sin Spids paa et Knappenaalshovede, idet man paa Bordet sætter en Flaske med Prop og i Proppen en Knappenaal med et ikke for glat Hoved opad vendt og dernæst danner en samlet Klump af en Korkprop med lodret Stoppenaal igennem, og hvori der stikkes 2 Gafler skraat nedenfra, hver paa sin Side, saa at Klumpens fælles Tyngde- punkt ligger nedenfor Naalespidsen.) § 130. Blandt dem, der først tog Arkimedes’ Ligevægtslære op igen i Renaissancetiden, maa nævnes Leonardo da Vinci (§ 109). Særlig Fortjeneste af Udviklingen i det 16de Aarhundrede har dog Ubaldo del Monte, født 1545 af anset italiensk Familie. Efter til- endebragte Universitetsstudier var han med i Kampen mod Tyrkerne og blev senere Generalinspektør for Fæstningerne i Toskana. Han be- nyttede bl. a. den Indflydelse, han havde, til at skaffe den unge Gali- lei en god Stilling (§ 140), og han mistede aldrig dennes Taknemlighed og Agtelse som dygtig Fysiker. Del Monte viste sig som den rette Renaissancemand derved, at han først oversatte Arkimedes" Ligevægtslære og derefter skrev en Mekanik, hvori han førte Ligevægtslæren videre. Han døde 1607. § 131. Virke 2 Træk ved a og b (Fig. 134) paa en Snor om en Tridse, kan det anses for en Selvfølge, at de holde hinanden i Ligevægt, dersom de ere lige store; ti alt er symmetrisk m. H. t. y x, saa der er ikke mere Grund til, at Skiven skulde dreje til den ene Side end til den anden. Det er endvidere umiddelbart indlysende, at Ligevægten ikke forstyrres, om Snoren sømmes fast til Skiven, ikke heller, om man derefter skærer (de skraverede) Dele bort af Skiven; ti saalænge Skiven ikke har forladt Ligevægtsstillingen, er det ligegyldigt, om disse Dele findes eller ej.