Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Del Monte.
165
Fig. 134. Lige store Kræfters Ligevægt
m. H. t. Drejning om en Akse, efter
Del Monte.
mulig; andet Købelegetøj, der altid vil holde sig oprejst, beror paa
det samme; en Julelysholder hænger af sig selv saaledes paa
Grenen, at dens Blyklump vender nedad, Lyset opad. Man
kan faa en Stoppenaal til at ballancere med sin Spids paa et
Knappenaalshovede, idet man paa Bordet sætter en Flaske med
Prop og i Proppen en Knappenaal med et ikke for glat Hoved
opad vendt og dernæst danner en samlet Klump af en Korkprop
med lodret Stoppenaal igennem, og hvori der stikkes 2 Gafler
skraat nedenfra, hver paa sin Side, saa at Klumpens fælles Tyngde-
punkt ligger nedenfor Naalespidsen.)
§ 130. Blandt dem, der først tog Arkimedes’ Ligevægtslære
op igen i Renaissancetiden, maa
nævnes Leonardo da Vinci (§ 109).
Særlig Fortjeneste af Udviklingen i
det 16de Aarhundrede har dog
Ubaldo del Monte, født 1545 af
anset italiensk Familie. Efter til-
endebragte Universitetsstudier var
han med i Kampen mod Tyrkerne
og blev senere Generalinspektør for
Fæstningerne i Toskana. Han be-
nyttede bl. a. den Indflydelse, han
havde, til at skaffe den unge Gali-
lei en god Stilling (§ 140), og han
mistede aldrig dennes Taknemlighed
og Agtelse som dygtig Fysiker.
Del Monte viste sig som den rette Renaissancemand derved,
at han først oversatte Arkimedes" Ligevægtslære og derefter skrev
en Mekanik, hvori han førte Ligevægtslæren videre. Han døde 1607.
§ 131. Virke 2 Træk ved a og b (Fig. 134) paa en Snor om
en Tridse, kan det anses for en Selvfølge, at de holde hinanden
i Ligevægt, dersom de ere lige store; ti alt er symmetrisk m. H. t.
y x, saa der er ikke mere Grund til, at Skiven skulde dreje til
den ene Side end til den anden.
Det er endvidere umiddelbart indlysende, at Ligevægten ikke
forstyrres, om Snoren sømmes fast til Skiven, ikke heller, om man
derefter skærer (de skraverede) Dele bort af Skiven; ti saalænge
Skiven ikke har forladt Ligevægtsstillingen, er det ligegyldigt, om
disse Dele findes eller ej.