Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
To Kræfters Ligevægt.
Fig. 135. Ulige store Kræfters Ligevægt
m. H. t. Drejning om en Akae, efter
Del Monte.
Har man en Skive (Fig. 135) med to Snorløb og med Ra-
dierne m og n, ville Trækkene A og B aabenbart holde hinanden
i Ligevægt, naar de forholde sig omvendt som Radierne, altsaa
som n til ti a b kan betragtes som en Vægtstang, hvorpaa A
og B virke. Paa den anden Side maatte — som ovenfor antydet
— et Træk N netop kunne holde B i Ligevægt, hvis N har samme
Størrelse som og et Træk holde A i Ligevægt, hvis den har
samme Størrelse som A. Altsaa ville JA og JA holde hinanden i
Ligevægt, naar de have samme Størrelse som A og _B, der tæn-
kes fjernede og altsaa forholde sig som n til m.
Naar nu saaledes ingen Bevægelse finder Sted, fordi der er
Ligevægt imellem JA og JA, kan det være ligegyldigt, om de øvrige
Dele af Dobbelttridsen ikke ere nøj-
agtige Cirkellinier, ja, det er lige-
gyldigt, om de have en helt afvigende
Form, f. Eks. den i Fig. 135 skra-
verede. Ligevægtsbetingelsen for de
to Træk JA og N maa være den
samme, hvorledes end de øvrige
Dele af Skiven, der ikke vedkomme
dem, ere dannede. Det er ikke en
Gang nødvendigt, at Snoren til JA
har fat i Legemet ved x, det kan
lige saa godt være fæstet ved y
eller et andet Sted af Snoren eller
dens Forlængelse.
To modsat virkende Træk eller
Tryk paa en Skive, en Vægtstang eller andet mekanisk Redskab
plejede man gerne i hine Tider at kalde Kraft og Byrde. Man
brugte jo nemlig ofte denne Slags Indretninger til at bevæge en
Byrde med Haandens Kraft. Men alt som Del Monte og hans
Efterfølgere gjorde Rede for Forholdet imellem Kraft og Byrde og
i Reglen gjorde dette, ikke ved at tænke sig Kraften bevæge
Byrden, men ved at tænke sig Kraft og Byrde saaledes bestemte, at
de holdt hinanden i Ligevægt (hvorefter der saa yderligere maatte
tænkes en Forøgelse til Kraften, om den skulde bevæge Byrden),
blev det aabenbart uvæsentligt, hvilken af de to man kaldte Kraft,
og hvilken Byrde.
Da man tilmed til Ordet Byrde naturligt knytter Forestillingen