Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bevægelsers Sammensætning.
191
§ 147. Galilei fandt endogsaa, at et Legeme beholder sin
Bevægelse, selv om der træder en ny Kraft til, som vil give
Legemet en ny Bevægelse i en hvilken som helst Retning. Lege-
met vil da udføre den oprindelig bestemte Bevægelse og tillige
udføre den ny, o: det kommer derhen, hvor det vilde komme ved
at udføre begge Bevægelserne.
Endog den Omstændighed, at en paa Gulvet rullende Kugle
gaar i Staa, kan opfattes, som om det beholdt sin Bevægelse,
men Sandkorn og Ujævnheder have ved Smaastød imod Kuglens
nedadvendende Forside givet Kuglen en lige saa stor Bevægelse i
modsat Retning.
Eksempler: En Kunstberider, der fra en løbende Hest skal
springe over en Barriere, skal kun springe lige op, hvis han vil
ned igen paa samme Sted af Hesten.
En Ting, der falder fra Masten af et sejlende Skib, træffer
det Sted, der ligger lodret under det Punkt, hvorfra Faldet be-
gyndte; ti i den Tid, Tingen bruger til at falde, flyttes Skibet
ganske vist et Stykke frem, men Tingen, der havde Skibets
Hastighed, er i samme Tid gaaet lige saa langt frem. Hermed
var den Indvending hævet, som jævnlig var gjort imod Jordens
Omdrejning, nemlig, at een, der sprang lige til Vejrs, maatte
komme ned igen langt Vest for det Sted, hvor han var sprunget
op. — Ligeledes faldt en Betænkelighed, Tyge Brahe havde haft,
bort, nemlig, at en Sten, der falder ned fra et Taarn, skulde falde
Vest for Taarnet, hvad Tyge Brahe fandt, at den ikke gjorde.
Staar man i en Vogn, der pludselig sættes i Gang, falder
man bag over. Staar man i en Vogn, der pludselig standses,
falder man forover.
Vil man paa en Vogn i Fart kaste en Bold op og gribe den
igen, maa man kaste den lodret op; ti den har allerede Vognens
Fart fremad, og denne Bevægelse beholder den uforandret, medens
den kastes op og falder ned igen.
§ 148. Aristoteles vidste vel, at et faldende Legeme bevæger
sig hurtigere og hurtigere; men han mente, at Tyngdekraften selv
ikke kan overkomme mere end at holde Legemet i Bevægelse
med jævn Hastighed. Den forøgede Fart maatte saa hidrøre fra
en anden Omstændighed, nemlig, at Luften styrtede bagfra ned
efter det faldende Legeme og drev det stærkere frem efter.
Ogsaa her finder Galilei lige det modsatte. Har Legemet