Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Bevægelsers Sammensætning. 191 § 147. Galilei fandt endogsaa, at et Legeme beholder sin Bevægelse, selv om der træder en ny Kraft til, som vil give Legemet en ny Bevægelse i en hvilken som helst Retning. Lege- met vil da udføre den oprindelig bestemte Bevægelse og tillige udføre den ny, o: det kommer derhen, hvor det vilde komme ved at udføre begge Bevægelserne. Endog den Omstændighed, at en paa Gulvet rullende Kugle gaar i Staa, kan opfattes, som om det beholdt sin Bevægelse, men Sandkorn og Ujævnheder have ved Smaastød imod Kuglens nedadvendende Forside givet Kuglen en lige saa stor Bevægelse i modsat Retning. Eksempler: En Kunstberider, der fra en løbende Hest skal springe over en Barriere, skal kun springe lige op, hvis han vil ned igen paa samme Sted af Hesten. En Ting, der falder fra Masten af et sejlende Skib, træffer det Sted, der ligger lodret under det Punkt, hvorfra Faldet be- gyndte; ti i den Tid, Tingen bruger til at falde, flyttes Skibet ganske vist et Stykke frem, men Tingen, der havde Skibets Hastighed, er i samme Tid gaaet lige saa langt frem. Hermed var den Indvending hævet, som jævnlig var gjort imod Jordens Omdrejning, nemlig, at een, der sprang lige til Vejrs, maatte komme ned igen langt Vest for det Sted, hvor han var sprunget op. — Ligeledes faldt en Betænkelighed, Tyge Brahe havde haft, bort, nemlig, at en Sten, der falder ned fra et Taarn, skulde falde Vest for Taarnet, hvad Tyge Brahe fandt, at den ikke gjorde. Staar man i en Vogn, der pludselig sættes i Gang, falder man bag over. Staar man i en Vogn, der pludselig standses, falder man forover. Vil man paa en Vogn i Fart kaste en Bold op og gribe den igen, maa man kaste den lodret op; ti den har allerede Vognens Fart fremad, og denne Bevægelse beholder den uforandret, medens den kastes op og falder ned igen. § 148. Aristoteles vidste vel, at et faldende Legeme bevæger sig hurtigere og hurtigere; men han mente, at Tyngdekraften selv ikke kan overkomme mere end at holde Legemet i Bevægelse med jævn Hastighed. Den forøgede Fart maatte saa hidrøre fra en anden Omstændighed, nemlig, at Luften styrtede bagfra ned efter det faldende Legeme og drev det stærkere frem efter. Ogsaa her finder Galilei lige det modsatte. Har Legemet