Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

192 Det fri Fald. nemlig først faaet en vis Hastighed nedad, skal der ifølge Inertiens Lov ingenlunde en særlig Kraft til for at holde denne Hastighed vedlige; og Tyngden, som vedbliver at virke, vil derfor stadig forøge den en Gang opnaaede Hastighed. Hvad Luften angaar, saa er det saa langt fra, at den fremskynder Faldet, at den tvært- imod sinker det ved den Modstandskraft, den frembyder. Nu er blot Spørgsmaalet, om Tyngden virker lige saa stærkt paa et faldende som paa et hvilende Legeme, noget som imid- lertid kun Forsøg kunne svare paa. Det kunde jo muligvis for- holde sig ligesom Vindens Fremdrift paa et Skibssejl. Den er mindre, naar Sejlet er i Fart med Vinden, end naar det er i Hvile. Et Skib, der sejler med Vinden, sejler tildels fra den. Men Forsøg med et Legeme, der er i hurtig Bevægelse under dets Fald, ere ikke lette at gøre. Galilei lægger derfor først Sagen matematisk tilrette. Under Forudsætning af, at Tyngden i hvertSekund kan giveLegemet en ligestor Hastigheds- forandring nedefter, hvad enten Hastigheden i Forvejen er Nul, opadgaaende eller nedadgaaende, gør han sine Slutninger for saa senere at forsøge, om de virkelige Bevægelser stemme med de under hans Forudsætning beregnede. § 149. Tænker man sig et Legeme i Øjeblikket 0 begynde et frit Fald, vil Tyngden i Løbet af 1 Sekund give det en nedad- gaaende Hastighed af en vis Størrelse, lad os sige 32'; det vil sige: dersom Legemet derefter fortsatte sin Bevægelse, uden at Tyngden yderligere virkede paa det, vilde Legemet i hvert følgende Sekund bevæge sig 32'. I andet Sekund derimod virker Tyngden efter den Forud- sætning, Galiei gjorde, ligesaa meget paa Legemet og forøger derfor Legemets Hastighed - fra 32' (ved andet Sekunds Begyn- delse) til 64' (ved andet Sekunds Slutning). I Løbet af 3 Sekund skulde Tyngden ligeledes forøge Hastigheden fra 64' til 96', o. s. v. Legemets Hastighed skulde altsaa blive: at begynde med 0' ved Enden af 1 Sekund 32' » » » 2 » 64' » » »3 » 96' » » » 4 » 128'