Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

194 Faldloven stadfæstes. Eks. 1. En Sten falder ned i en Brønd i 3 Sekunder. Hvor stor er Stenens Hastighed ved Bunden, og hvor dyb er Brønden? Eks. 2. En Kugle, der falder fra en Ballon, naar Jorden med Tid Vei (f d Hast o'. Is lbJ 32'; >48' 2s 64 64; >80' 3s 144' 96t >112' 4s 256' 128'; Fig. 156. Det fri Fald. en Hastighed paa 800'. I hvor lang Tid er den falden og hvor langt ? Eks. 3. Hvor lang Tid bruger man til at falde ned fra Rundetaarn (120' højt) ? § 150. Da et frit faldende Legeme i smaa Tider opnaar temmelig store Hastigheder og tilbagelægger lange Veje, var det, end ikke fra det skæve Taarn i Pisa, let at kontrol- lere de ad Tankens Vej fundne Love. Kunde man derimod paa en eller anden Maade skaffe en mindre dragende Kraft end g, vilde det være lettere. Dette opnaaede Galilei ved at gøre Forsøg med Fald ned ad Skraaplanet, hvor han fjernede de forstyrrende Indflydelser (Gnid- ningsmodstand m. m.) saa meget som muligt ved at lade en Elfenbenskugle trille i en med Pergament udforet Rende (Fig. 148). Hos Stevin have vi set, at en Kugle, der hindres i at rulle ned ad et Skraaplan, udøver et Tryk mod Hindringen, ikke lig med Kuglens Vægt, men lig med en saadan Brøkdel af Kug- lens Vægt, som Skraaplanets Højde er af dets Længde (§ 136). Er altsaa Højden 1, Længden 8, vil Kuglen drages nedad med 7s af dens egen Vægt, altsaa forholde sig som om den blev draget af en Kraft, der er x/s af Tyngdekraften. Om en saadan mindre Kraft formodede Galilei, at den maatte give Kuglen en tilsvarende mindre Hastighed i hvert Sekund, altsaa i nævnte Eksempel 1/8 af 32' eller 4' ved Enden af 1 Sekund, 4'. 2 eller 8' ved Enden af 2 Sekunder, o. s. v. efter samme Lov som ved det fri Fald, blot at Grundhastigheden her ikke er 3 2' men kun 4'*). *) Medens man før havde: h—g. t, faar man paa nævnte Skraaplan li—