Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Et Legeme kastes opefter. 195 Og Vejlængden maa ogsaa her tilbagelægges med en Gennemsnits- hastighed, der er Halvdelen af Slutningshastigheden, saa at man maa faa en tilsvarende Lov som ved frit Fald (§ 149)*). Her kunde Loven stadfæstes ved Forsøg, da Bevægelserne ikke vare hurtigere, end at de kunde iagttages og maales, og saaledes kunde Galilei altsaa kontrollere den Forudsætning, han havde lagt til Grund for sine Beregninger. § 151. Kastes et Legeme opad med en Begyndelses Hastig- hed paa f. Eks. 128', vil Tyngden for hvert Sekund give det en nedadgaaende Hastighed paa 32', hvorved Hastigheden tilsidst bliver formindsket til 0, nemlig (læs denne Tabel neden fra): » » » » 4 » 1284-32.4= 0. * » » »3 > 128-r-32.3=32. * * > »2 » 128-?-32.2=64. Hastigheden ved Enden af 1 Sekund 128-7-32.1=96. Hastigheden var fra først af 128 Hastigheden formindskes altsaa paa Vejen opad ganske paa samme Maade, som den vil vokse paa Vejen nedad; og er Begyndelseshastigheden 128', vil Legemet vedblive at stige i lige saa lang Tid (4 Sekunder), som det vil bruge til ved frit Fald at naa samme Hastighed paa 128'. Da Hastighederne under Stigning og Fald ere de samme i de tilsvarende Tider, maa de tilbagelagte Vejlængder ogsaa være de samme under Stigning som under Fald. Kort sagt: Bevæ- gelserne opefter og nedefter foregaa paa hvert Punkt paa selv- samme Maade, kun i modsat Retning. Eks. 1. En Geværkugle skydes lodret opad med en Begyn- delses Hastighed paa 1200'. Forudsat, at Luften ingen Modstand gjorde, hvor længe vilde den saa vedblive at stige, og hvor højt vil den naa? Naar kommer den ned igen og med hvilken Hastighed? Eks. 2. Jeg kaster en Bold lodret og griber den igen om 4 Sekunder. Hvor højt har den været, og hvor stor er dens Hastighed, naar den kommer ned? Eks. 3. En Vildgaas flyver over mit Hoved. En Riffelkugle med Begyndelseshastighed 1604' naar den i x/< Sekund. Med hvilken Hastighed træffer Kuglen Gaa- *) Medens man før havde: faar man her: Ä=1/s . i/8^. 13*