Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Fald ad forskellige Skraaplaner. sen? Hvor højt fløj denne, og hvor længe efter Aftrækket ligger Gaasen paa Jorden? (Luftens Mod- stand lades ude af Betragtning). § 152. Ved det i § 150 nævnte Skraaplan vil Kuglen i 8 Sekunder opnaa Hastigheden 4'. 8 = 32', den samme Hastighed, som den ved frit Fald vilde opnaa i 1 Sekund. Og Kuglen vil i n 1> C d Fig. 157. Et faldende Legemes Hastighed bliver ad forskellige Skraaplaner ens i sam- me Højde. Fig. 158. Fald ad to Skraaplaner. disse 8 Sekunder have rullet med Middelhastigheden 16', altsaa have tilbagelagt Vejen I6'x8 = 128'. Denne Vej er 8 Gange saa lang som den, der ved frit Fald tilbagelægges i 1 Sekund. Men ad en 8 Gange saa lang Vej paa Skraaplanet vil Lege- met være kommet lige saa dybt ned. Heraf følger den vigtige Sætning, at Kuglen vel bruger en længere Tid til at rulle ned ad o et Skraaplan end til at falde frit, men \ den har samme Hastighed paa et !0 Punkt af Skraaplanet, som den har 7 /' \ ved frit Fald i samme Høide. Dette <-------------------gælder ogsaa ved enhver anden Held- /'y' ning, saa Skraaplanets Heldning er '------uden Indflydelse paa den Hastighed, Fig. 159. En krumlinet Bane for en Legemet naar ved at rulle gennem en Kugie i en snor. vis Højde*). En Kugle vil (Fig. 157) ankomme fra k med samme Hastighed til b eller til c eller til d som til a. § 153. Det samme maa gælde, hvis Skraaplanet er sammen- *) Er Skraaplanets Højde a, dets Længde b, bliver Faldbestræbelsen paa Skraaplanet — g. Kaldes nu den Hastighed, som Legemet naar ved b Foden af Skraaplanet formedelst frit Fald h, formedelst Nedrulning H, har man (§ 149): 2 (?. a = ä * 2 og 2 — q. b= H2, eller 2 g. a = H2, altsaa h = II. b