Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fald ad krumme Baner. 197
sat af to eller flere. Ruller Kuglen ad Banen k m n (Fig. 158),
vil den ankomme til m med samme Hastighed, som hvis den var
kommen fra Z, og altsaa ogsaa komme til n med samme Hastighed,
som hvis den var kommen der fra Z, eller som om den var falden
gennem Højden on.
Det samme gælder, naar Banen har smaa Knæk, selv uen-
delig mange, o: er krum. Har altsaa et Legeme formedelst
Tyngden bevæget sig nedad, vil det derved have faaet
en Hastighedsforøgelse, der er aldeles uafhængig af
Legemets Bane og kun beror paa, hvor meget det er
lavere, end da det begyndte. Gaar Banen atter opad, vil
Legemet tabe i Hastighed, efterhaanden som det stiger, saa at
dets Hastighed ogsaa nu beror paa dets Højde ligesom paa dets
Vej nedad; og Hastigheden bliver Nul, naar Legemet igen kommer
op til dets oprindelige Højde.
Ogsaa denne Række Tankeslutninger fandt Galilei stadfæstet
ved følgende Forsøg. En Kugle k (Fig. 159) ophænges ved en
Snor i et Søm a. Slippes den løs ved k, vil den bevæge sig
efter Buen k l m, idet dens Hastighed er størst ved l, hvor den er
falden dybest, medens den ved m bliver Nul, da den her er i
Højde med k. Den vedbliver saaledes at svinge frem og tilbage
mellem k og m, indtil ydre Aarsager (Luftmodstand o. a.) efter-
haanden faa den standset.
Fæstes nu et Søm ved o, og slippes Kuglen løs ved k, vil
den følge Banen kln, idet Snoren bøjes om o som aon\ og n
er i Højde med k. Den vil atter fra n følge Banen n l Å, altsaa
igen naa op til samme Højde, o: Banens Form er ligegyldig.
§ 154. En Indretning som ak (Fig. 159) kaldes et Pendul.
Det var saadanne (Lysekronerne), der i Pisa Domkirke havde vakt
den unge Tænkers Opmærksomhed; og han studerede nærmere Pen-
dulets Love. Han fandt først, som allerede nævnt, at Pendulets
Svingningstid ikke beror paa dets Vægt. Tyngden, Fald-
hastigheden er ens for alle Legemer.
§ 155. Fremdeles ere Svingningstiderne (omtrent) ens
hvad enten et Pendul gør store eller smaa Svingnin-
ger. Ved Forsøg kan man let overbevise sig herom ved at op-
hænge 2 Kugler i lige lange Snore, fjerne den ene lidt og den
anden meget fra Lodlinien og slippe dem løs samtidig.
Er den ene halve Svingningsbue k m (Fig. 160) dobbelt saa