Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Fald ad krumme Baner. 197 sat af to eller flere. Ruller Kuglen ad Banen k m n (Fig. 158), vil den ankomme til m med samme Hastighed, som hvis den var kommen fra Z, og altsaa ogsaa komme til n med samme Hastighed, som hvis den var kommen der fra Z, eller som om den var falden gennem Højden on. Det samme gælder, naar Banen har smaa Knæk, selv uen- delig mange, o: er krum. Har altsaa et Legeme formedelst Tyngden bevæget sig nedad, vil det derved have faaet en Hastighedsforøgelse, der er aldeles uafhængig af Legemets Bane og kun beror paa, hvor meget det er lavere, end da det begyndte. Gaar Banen atter opad, vil Legemet tabe i Hastighed, efterhaanden som det stiger, saa at dets Hastighed ogsaa nu beror paa dets Højde ligesom paa dets Vej nedad; og Hastigheden bliver Nul, naar Legemet igen kommer op til dets oprindelige Højde. Ogsaa denne Række Tankeslutninger fandt Galilei stadfæstet ved følgende Forsøg. En Kugle k (Fig. 159) ophænges ved en Snor i et Søm a. Slippes den løs ved k, vil den bevæge sig efter Buen k l m, idet dens Hastighed er størst ved l, hvor den er falden dybest, medens den ved m bliver Nul, da den her er i Højde med k. Den vedbliver saaledes at svinge frem og tilbage mellem k og m, indtil ydre Aarsager (Luftmodstand o. a.) efter- haanden faa den standset. Fæstes nu et Søm ved o, og slippes Kuglen løs ved k, vil den følge Banen kln, idet Snoren bøjes om o som aon\ og n er i Højde med k. Den vil atter fra n følge Banen n l Å, altsaa igen naa op til samme Højde, o: Banens Form er ligegyldig. § 154. En Indretning som ak (Fig. 159) kaldes et Pendul. Det var saadanne (Lysekronerne), der i Pisa Domkirke havde vakt den unge Tænkers Opmærksomhed; og han studerede nærmere Pen- dulets Love. Han fandt først, som allerede nævnt, at Pendulets Svingningstid ikke beror paa dets Vægt. Tyngden, Fald- hastigheden er ens for alle Legemer. § 155. Fremdeles ere Svingningstiderne (omtrent) ens hvad enten et Pendul gør store eller smaa Svingnin- ger. Ved Forsøg kan man let overbevise sig herom ved at op- hænge 2 Kugler i lige lange Snore, fjerne den ene lidt og den anden meget fra Lodlinien og slippe dem løs samtidig. Er den ene halve Svingningsbue k m (Fig. 160) dobbelt saa