Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Solens Vej blandt Stjernerne. 9 da Solen er nordligst, kaldes Sommersolhverv, den Tid, den er sydligst, Vintersolhverv. Medens man paa en Kugle kan afsætte Fiksstjernerne i den indbyrdes Orden, hvori de altid befinde sig paa Himlen, maa man hver Dag anbringe Solen paa et forskelligt Sted. Den Vej, som Solen saaledes i Løbet af et Aar kommer til at gaa iblandt Stjer- nerne, danner en Kreds, som er skraa i Forhold til Ækvator, og som kaldes Dyrekredsen eller Ekliptika. Fig. 3 forestiller en Him- melglobus. Den kan drejes om et Par Tapper, der forestille Ver- denspolerne, N og S, og dens ene Halvdel er over det runde, ringformede Brædt, der fo- restiller Synskredsen, AB. Ved Kuglens Omdrejning vil aabenbart Ækvator Æy forskyde sig i sig selv, saa at man ikke alene har Verdenspolen bestandig paa samme Sted paa Himlen, men ogsaa Himlens Ækva- tor. Derimod vil Ekliptika (E?) saa at sige vralte rundt, hvorved den paa en Tid af Døgnet kommer til at staa stejlt over Himlen for 12 Timer efter at ligge nærmere ved Horizonten. De Stjernebilleder, der findes langs med Dyrekred- Fig. 3. Himmelkuglens vigtigste Ciikler: Stativets Bordplade AB er Horizonten, Stativringen NÆS er Meridianen, NS Verdensaxen, Æy Ækvaior og By Ekliptika. sen, og som have givet dens enkelte Dele Navn, ere ældgamle. En Afbildning af Dyrekredsen, som er funden i Denderah i Ægypten, Fig. 4, og som først antoges at være 12—16000 Aar gammel, er dog næppe ældre end omtrent fra Neros Tid. Stjernebilledet Vægten synes sidst at være tilføjet af Grækerne. Derved er Tallet paa Dyrekredsens Billeder 12, saa at Solen gennemsnitlig opholder sig en Maaned i hvert. Disse Billeders Symboler findes uden paa den almindelige Almanak. Deres Rækkefølge kan fæstnes i Hukommelsen ved følgende Remse: Vædderen, Tyren, Tvillinger smaa, en Krebs, en Løve, en Jomfru,