Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Uret. 199 at maale Tiden; og han benyttede det saaledes ved Bestemmelsen af de Tider, Kuglen paa Skraaplanet brugte til sit Fald (§ 150). Han foreslog endvidere at anbringe et tungt Pendul saa- ledes, at det for hver Svingning stødte til en Tand af et Tand- hjul, saa at dette og flere, der stod i Forbindelse med det, efter- haanden drejede sig og saaledes automatisk besørgede en Optæl- ling af Pendulsvingningerne og altsaa af Tiden. Denne Tidsmaaler, der dog har den uheldige Egenskab, at den svigter, naar Pendul- svingningerne formindskes, saa at Pendulet ikke mere kan naa Tænderne, blev iøvrigt først bragt i Udførelse i 1649 af hans Søn Vincenzo Galilei. URET. § 158. ,>Agt intet for gjort, naar der endnu er noget at gøre derved.« Saaledes lød den Mands Valgsprog, som skulde sætte Kronen paa Værket, hvad Tidens Maaling angaar. Det er Hol- lænderen Christian Huyghens (udt. Højgens). Inden vi gaa over til hans Arbejder, ville vi dog først kaste et Blik paa Menne- skeslægtens Bestræbelser gennem flere Tusinde Aar for at løse denne Opgave. I et ordnet Samfund og til en ordnet Virksomhed er Tidens Maaling ligesaa nødvendig som f. Eks. Liniemaaling og Vægt- maaling, men den er betydelig vanskeligere, fordi man ikke her kan bruge en materiel Genstand, saasom en Alen eller et Pundlod, at maale Tiden med. Man tyede da først til Himmellegemernes Stillinger til for- skellige Tider, og navnlig Solens, der tilmed staar i et naturligt Forhold til det daglige Livs Ordning. Alle dannede Oldtidsfolk indrettede sig Solure (§ 41). Kaldæerne delte Dagen i 12 Timer. Denne Inddeling blev under Aleksander den Store ved Bor o sus (Bels Præst, som har skrevet Historie og Astronomi paa græsk) overført til Grækerne, og Inddelingen af Timen i 60 Minut- ter, og af Minuttet i 60 Sekunder er ogsaa ren kaldæisk (§ 11). En anden Tidsmaaler, der ogsaa gaar tilbage til den for- historiske Tid, er Vanduret. Dette har været at finde hos Kinesere, Hinduer, Kaldæere og Ægyptere, og det blev af Cæsar endog fundet i Britanien. En af de ældste Former er et tragt-