Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Vandure. formet Kar med et lille Hul forneden, hvor Vandet langsomt løb ud, saa at Tragtens Vandstand sank. Da Vandet løber hurtigst, naar der er høj Vandstand over Hullet, passer det, at Tragten er videst foroven, saa at Vandet kan synke nogenlunde lige langt i et Minut i Begyndelsen og i et Minut henimod Slutningen af Udløbstiden. Paa Vandfladen satte man undertiden en Svømmer med en lodret og inddelt Stilk, hvis Højdetal kunde aflæses mod et fast Mærke. Hinduerne satte ogsaa en Muslingeskal med et fint Hul i Bunden ud at gejle. Van- det løb nu ind igennem Hullet, og naar en 200 Et Timeglas efter deiia Porta. v|s Mængde Vand var kommen ind, sank Skallen, Vandet gav et lille Klask derved, og Timen var tilende. Della Porta giver Beskrivelse og Tegning (Fig. 162) af et Vandur, be- staaende af en Glasklokke A B, fyldt med Vand og hævet op af en større Beholder C D, dog ikke højere end at Vandet forbliver i Klokken. Idet nu Luften langsomt strømmer ind igen- nem et meget fint Hul E foroven, synker Vandet, saa at dets Overflade passerer en af de indridsede Cirkler for hver Time. Stundom lod man det udløbende Vand dreje et Hjul rundt, og dette igen andre Hjul, som bar Visere og viste Klokkeslettet. Saadanne Tand- hjulsforbindelser til dette Brug ere maaske opfundne af Ktesibios, der levede i Aleksandria omtrent 140 f. Kr. (Lærer for den fremragende Matema- tiker og Naturforsker Hero). Timerne bleve angivne derved, at en lille Sten blev kastet i et Metalbækken. Paa Fig. 163. Et Vandur benyttet endnu i det 18. Aarhundrede.