Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Benedetti. 215 den ene lærde efter den anden bøjede sig for hans Bevægelses- lære og de »cartesianske Hvirvler«, hvori Æteren bevægede sig og førte Planeterne om Solen. Man kan i hans Bøger træffe saadanne Ting, som Fig. 175, der fremstiller hans Kammerat fra Jesuiterskolen Pater Mersenne og en Fæstningsintendant Petit, der havde affyret flere lodrette Kanonskud og ikke set noget til Kuglen, hvorfor Etiketten (retomberat-il) spørger: »Vil den falde ned igen?« Kanonen har naturligvis ikke været rettet gan- ske lodret, hvad der er meget vanskeligt at opnaa. Underligt nok skal samme Descartes have skrevet i et Brev til Mersenne, at han ikke saa noget i Galileis Værker, som han misundte ham, og næsten intet, der var hans eget. Blandt de mange, der betragtede Descartes for ufejlbarlig, var Hollænderen van Schooten, Huyghens dygtige Lærer og faderlige Ven; og det var til dennes store Bekymring, ja under hans mest velmente Modstand, at Huyghens tilsidst ikke længere kunde holde sig tilbage med sin Lære om Stødet (§ 178). § 172. En af Galileis betydeligste Forgængere, som heller ikke ubetinget rettede sig efter Aristoteles, er Benedetti f. 1530 i Venezia, d. 1590 i Torino. I en Mekanik, han udgav 1585, angiver han saaledes Grunden til, at et Legeme, som bevæger sig i en Kreds, er paavirket af Centrifugalkraft (midtpunktflyende Kraft). Han skriver, at det er naturligt for et Legeme at bevæge sig i en ret Linie; dersom der altsaa ikke blev holdt igen paa et Legeme, som svinges rundt, vilde det gaa bort efter en ret Linie (Tangenten), saasom Snavset fra Hjulet af en hurtig kørende Vogn. Denne Bestræbelse hos Legemet efter at fjerne sig fra Midtpunktet har til Følge, hvad man kalder Centrifugalkraft. Benedettis Forklaring af Centrifugalkraften er fyldestgørende, ihvert Fald efter at Galilei havde udtalt Inertiens Lov. Skal et Legeme bringes til at afvige fra den retlinede Bevægelse, f. Eks. derved, at en Snor hindrer det i at fjerne sig og saaledes tvinger det til at bevæge sig i en cirkulær Bane, maa Snoren udøve et Træk i Legemet, og hvis Snoren var følsom, vilde den mærke et ligesaa stort Modtræk, der udøves af Legemet paa Snoren. Men Huyghens har Æren af først at have udført en klar og sikker Beregning af Centrifugalkraftens Størrelse. Han er rime- ligvis kommen ind paa denne Sag ved at beskæftige sig med Pendulet og navnlig med det koniske Pendul, o: et Pendul, der