Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Huyghens beregner Centrifugalkraften.
kan bevæges ikke blot frem og tilbage i et Plan, men i alle Ret-
ninger, og som, naar man først fjerner det fra Lodlinien og saa
giver det en Hastighed i en anden Retning, vil bevæge sig i en
Kreds, ja, naar Hastighed og Retning ere rigtig tilpassede i en
Cirkel*). Huyghens fremsatte nemlig første Gang sin Beregning af
Centrifugalkraften i en Bog om Uret 1673. Senere skrev han
udførligere derom; men for at kunne følge Huyghens og udføre
lignende Beregninger, som i sig selv have stor Interesse, og som
have faaet megen praktisk Anvendelse i Nutiden, maa der i de
følgende to Paragrafer forudsættes Kendskab til nogle matematiske
Sætninger.
§ 173. Lad et Legeme befinde sig ved a (Fig. 176) og have
en saadan Hastighed, at det i en Tids-
enhed vilde tilbagelægge Vejen h. Lege-
met hindres imidlertid i at fjerne sig fra
Cirklen ved en Snor el. lign., som derfor
stadig maa øve et indadgaaende Træk
(Centripetalkraften eller den midtpunkt-
søgende Kraft). Dette Træk er ligestort
med det Træk, som Legemet paa Grund
af Centrifugalkraften udøver udad, ligesom
det Træk opad, man i en Snor udøver
paa et lodret hængende Legeme for at
holde det svævende, er lige stort med
det Træk nedad, som Legemet formedelst Tyngden udøver paa
Snoren.
Dersom Legemet kun paavirkedes af sin Inerti, vilde det i
en Tidsenhed bevæge sig gennem den rette Linie h\ men holdes
det i Cirkelbanen, saa at det om en Tidsenhed befinder sig i &,
maa det foruden Inertibevægelsen li tillige have udført Bevæ-
gelsen a c. Det er denne sidste Bevægelse, der er fremkaldt
ved Snorens jævnt virkende Træk, som atter er lig med Cen-
trifugalkraften f.
Ligesom nu Tyngden, der i Løbet af en Tidsenhed kan give
et Legeme Hastigheden g, vil lade det gennemløbe en Vejlængde
Fig. 176. Redegørelse for
Centrifugalkraften.
*) Koniske Penduler ere i den nyere Tid tagne i Brug i Apparater, som ikke
alene skulle bevæge sig jævnt ligesom Uret; men hvor Bevægelsen end
ikke maa være springende som. Sekundviserens paa Uret.