Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Centrifugalkraften. 217 1/2 g (jfr. § 149). vil Centrifugalkraften f i en Tidsenhed lade Legemet gennemløbe Vejlængden ^2 f- Linien a c er altsaa x/2 f. En Sætning i Geometrien*) siger, at Kvadratet paa a b er lig Rektanglet dannet af a c og 2 r: men da vi egentlig skulde betragte Bevægelsen i uendelig smaa Tidsenheder, blive Z, k og h saa at sige lige lange; og man har altsaa h2=ac. 2 r eller, idet a c = 1/2 f: h* • 2 r = f .r 7?2 hvoraf: f = — r Man ser af denne Formel, at Centrifugalkraften er des større, jo større Hastigheden er; ja, til 2. 3. 4 . . . Gange saa stor Hastig- Fig. 177. Centrifugalkraften fastholder en Vogn mod Undersiden af en Jernbane. hed svarer 4. 9, 16 . . . Gange saa stor Centrifugalkraft; o: Cen- trifugalkraften vokser med Hastighedens Kvadrat. Endvidere bliver Centrifugalkraften des større, jo mindre Krumningsradius er; ti denne staar i Nævneren. Altsaa naar man har en vis Hastighed h, bliver Centrifugalkraften des større, jo pludseligere Bevægelsesretningen ændres. Eksempel 1. En Vogn kører med en Hastighed af 6 Fod i 1 Sekund henad en Vej, der krummer i en Cirkelbue paa 18 Fods 62 36 Radius. Centrifugalkraften vil da være = 2 Fod. Naar lo lo det nu betænkes, at Tyngden g er 32 Fod, bliver Centrifugal- kraften 716 af Tyngden. En Person, der sidder i Vognen, vil altsaa trykkes ud med 716 af hans Vægt, o: med 1 Pund for hvert Lispund, han vejer. Eksempel 2. En Kugle paa 1I2 Pund triller hen ad en !) Se Hist. Matem. Side 201.