Planeternes tilsyneladende Bevægelse. 11
§ 7. Maanens Vej falder vel ikke helt sammen med Eklip-
tika, men er dog saa nær ved denne, at man i det praktiske Liv
nogenlunde kan drage Slutninger under denne Forudsætning. Ved
Sommersolhverv maa Fuldmaanen saaledes staa omtrent, hvor
Solen staar ved Vintersolhverv, den maa altsaa gaa lavt over Him-
len og have en lille Dagbue. Ved Foraarsjævndøgn maa Første-
kvarters-Maanen staa, hvor Solen kommer om Aar, altsaa langt
Nord for Ækvator, gaa højt over Himlen og have en lang Dagbue.
Fig- 5. Baner paa Himlen, tilbagelagte af Venus og Mars.
Eks. til Øvelse. Hvorledes er det med Første- og Sidste-
kvarters-Maanen i September? Forklar heraf, at Fuldmaanen om
Efteraaret kvælder saa lidt (o: staar næsten lige saa tidlig op en
følgende Aften som den foregaaende).
§ 8. Endvidere saa de gamle paa Himlen 5 mer eller mindre
skinnende Stjerner, som heller ikke vare fikse, men ligesom Sol
og Maane ogsaa vandrede omtrent i Dyrekredsen. Dog er deres
Vej blandt Stjernerne meget mere uregelmæssig. Til Tider gaa
de Øst paa, til Tider Vest paa og snart til den ene Side (lidt
nordligere), snart til den anden (sydligere), saa at de kunne tegne