Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stevin grunder paany Hydrostatikken.
237
saa at de nævnte Erkendelser saa at sige maatte gøres paa ny
ved Slutningen af det 16de Aarhundrede af Stevin (§ 132), der
ved en egen genial Betragtning lagde Grunden — ganske vist den
samme Grund — til Hydrostatikken (Læren omVædskers Ligevægt
og Tryk). Han udgav sit Skrift herom paa sit Modersmaal Aar 1585.
Først siger han: en vis lille Vanddel, som selv befinder sig
i stillestaaende Vand, vil hvorsomhelst være i Ligevægt; ti varden
det ikke, maatte den flytte sig, og en anden vilde indtage dens
Plads; men dernæst vilde denne anden jo heller ikke være i Lige-
vægt, men flytte sig, og saa videre i det uendelige—Vandet vilde
være i evig Strømning — et perpetuum mobile — en Urimelighed.
Denne Del af Betragtningen minder aabenbart om Stevins Kæde paa
Trekanten (§ 136). Af Betragtningen følger, at en Vanddel, som
befinder sig i Vand, bliver baaren af det øvrige Vand; og til at
bære Vanddelen maa der høre saa stor en opadgaaende Kraft,
Opdriften, som Vanddelens Vægt.
Den anden Del af Betragtningen gaar ud paa, at dersom
man tænkte sig, at Vanddelen forvandles og bliver fast, eller fast-
holdes, saa vilde det øvrige Vand dog trykke paa selvsamme
Maade som før og give samme Opdrift; og hvis endelig det fast-
blevne Legemes Indhold blev forvandlet til et tungere eller et
lettere, vilde Opdriften dog vedblive at være, hvad den var.
Det er værd at lægge Mærke til, hvor langt man kan naa
med disse to simple og uomtvistelige Sandheder. De ere i Virke-
ligheden tilstrækkelige til Udredelse af hele Hydrostatikken.
§ 188. Vanddelen V (Fig. 192) befinder sig i Ligevægt i det
øvrige omgivende Vand. Den bæres altsaa oppe af dette. Der
maa da virke en Opdrift paa den
saa stor som dens Vægt. V3 Over-
flade tænkes at stivne til en fast
Kapsel; det samme vedbliver at
gælde. Tænkes endelig Kapslen
fyldt med Kviksølv, Bly, Sten, Tin
eller hvadsomhelst, maa dog Op-
driften vedblive at være den sam-
me. Medens altsaa Kapslen dra-
ges nedad med Vægten af sit
med en Kraft lig Vægten af samme Rumfang Vand (det arki-
mediske Princip); og alt eftersom Indholdet vejer mere, ligesaa
Fig. 192. Opdriften.
Indhold, vil den trykkes opad