Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Cirklens Inddeling. 15 Hvor stor en Opgave der hermed var løst, erkendes bedst, naar man betænker, hvor vanskeligt det er at tale sig til Rette med en anden om den tilsyneladende Afstand imellem et Par Stjerner, forsaavidt man vil udtrykke dette i Længdemaal. Naar een nævner 3 Kvarter og en anden 2 Alen, viser dette blot, at de forestille sig Stjernerne ulige langt bort. Men Kaldæerne skaffede saaledes et Maal for to Stjerners Afstand, som bliver det samme, hvad enten man forestiller sig dem fjernt eller nær. Det er f. Eks. 13° eller 13/360 af den Cirkelom- kreds, som kan tænkes tegnet igennem Stjernerne hele Himlen rundt. Det er forholdsvis ikke saa vanskeligt at vælge sig en Maalestok for mere haandgribelige Ting — en Alen, et Pund o. 1. — men Opfindelsen af et Maal for de ikke eksisterende, men kun tænkte Buer paa Himlen betegner et Kulturfremskridt af stor Be- tydning. Det ypperlige ved det saaledes indførte ny Maal er altsaa ikke den paafaldende Deling i 360 og i 60 og 60. Denne maa snarere kaldes ubekvem for Folk, der ellers bruge Titalsystemet; men naar end ikke den franske Revolution formaaede at skille sig af med disse sært valgte Tal, og vi moderne Folk med vore Hastværksberegninger finde os i at bøje vor Forestilling, der ellers er vænnet til Decimalsystemet, efter Kaldæernes Tresindstyvende- dele, hver Gang vi se paa Uret eller siger, hvad Klokken er, saa er det en Tribut, vi endnu i vore Jærnbanetider aflægge til det gamle Folk, der først gjorde dette vanskelige Skridt at finde Maa- let for noget, der er saa lidt haandgribeligt som den tilsyneladende Afstand imellem Stjernerne*). Eks. 1. Naar en Stjerne gaar ned 32° 15' fra Nord, hvor- langt er den da fra Vest- Syd- og Østpunktet af Synskredsen? 2. Naar Solen er 66° over Synskredsen, hvor langt er den da fra de Steder, mod hvilke Lodlinien peger øverst paa Himlen, Zenith, og nederst under os, Nadir? § 12. Efter at først Maaden var funden, lavede man for- holdsvis let Genstande, der kunde bruges til at foretage disse Maalinger med. Grækerne omtale en saadan opfunden af Bygmesteren Theo- doros fra Samos. Dette viser vel i hvert Fald, at man har kendt ') Jfr. iøvrigt Poul la Cour: »Historisk Matematik« § 38 og §§ 71—79.