Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

14 Cirklens Inddeling. tilbage i Tiden, finder man ganske rigtigt, at Solen i Aaret 1100 f. Kr. netop maa have staaet saa højt paa Loyangs Himmel, at Skyggerne havde den Længde, som findes i Tsjiupi. Dette tyder paa, at Skriftet er ægte, noget, der stundom overfor kinesiske Angivelser kan trænge til Stadfæstelse. § 11. At bruge Skyggelængden af en Stok til at angive Solens Stilling, er, som vi have set, altsaa gørligt, men denne Angivelsesmaade har den Ulæmpe, at Skyggelængden egentlig ikke kan kaldes et Maal for Solens Højde. Her angiver nemlig den korte Skygge, at Solhøjden er stor, og den lange, at Højden er lille. Dette kunde endda gaa an, naar der saa dog til en dobbelt saa stor Skygge svarede en halvt saa stor Solhøjde; men heller ikke det er Tilfældet. Det er Kaldæerne, som først have skaffet et virkeligt fyldest- gørende Maal for den Slags Ting. I Betragtning af, at Solen gaar en hel Kredsgang blandt Stjernerne i Løbet af et Aar, fandt Kaldæerne det rimeligt at bruge det lille Stykke, Solen skrider i hvert Døgn, som Maal-EnhecL Dette Stykke bliver aabenbart —af den hele Cirkelomkreds, eftersom der gaar 3651/* Døgn 3 6 5 74 paa et Aar. Denne Brøk afrundede de imidlertid til Vseo, der ikke er Vaoooo forskellig fra den rigtige Værdi. Da de nu først havde delt den Cirkel, hvori Solen gaar, i 360 Smaadele, delte de enhver anden Cirkel paa samme Maade*). Denne Inddelingsmaade blev senere optaget af Grækerne i Aleksandria og bruges endnu den Dag i Dag. Smaadelene kalde vi Grader og skrive f. Eks. 13°. Dette er imidlertid blot en kortere Udtryksmaade i Steden for — hvad det efter almindelig Udtryks- maade maatte hedde — tretten Trehundrede- og Tresindsty ven- dedele og skrives 13/360 af Cirkelomkredsen. Den Linie, hvormed Cirklen er slaaet, Radius, kan netop gaa Cirklen rundt i 6 Skridt. Hvert Skridt spænder altsaa over 60 Grader. Dette bragte igen Kaldæerne til at dele hver Grad i 60 Minutter, og hver Minut i 60 Sekunder; og man skriver nu f. Eks. 13° 47' 19" i Steden for ---------^7.7^— *) Kineserne synes ogsaa at have delt Cirklen efter den daglige Solvandring, nemlig i 365‘/4 Dele, hvad der er en meget ubekvem Inddeling af alle Cirk- ler med Undtagelse af Ekliptika.