Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Sugepumpen. 269 trækkes op, maa Vandet, da der ikke kan blive et lufttomt Rum i Gylindren, komme 'op gennem Sugerør og Bundventil; naar Stemplet føres ned, lukkes sidste Ventil, og Vandet trykkes ind igennem Sideventilen op i Stigrøret. Dette sidste er ofte forsynet med et lignende »Vindkam- mer« som Brandsprøjten, hvor- ved Stempelslagenes Virkning i Stigrøret afdæmpes, og Van- det strømmer jevnere op igen- nem det. § 221. Naar og hvor- ledes Sugepumpen har ud- viklet sig, vides ikke. Fig. 227 viser en saadan af Træ. I vore Dage laves de forøvrigt ofte af Jern. Nederst findes Sugerøret med en Rist for Aabningen i Vandet for at hindre Snavs, Frøer o. lign, fra at komme ind. Øverst paa Sugerøret er en Ventil, der aabner sig opad, (»Hjærtet«), og som er Bundventil i et om- hyggeligere glat udboret cylin- drisk Stykke, hvori Stemplet (»Spanden«) glider op og ned, drevet af en Vægtstang med Haandtag. Stemplet har en lodret Gennemboring, som for- oven er lukket med en Ventil, der aabner sig opad. Naar Stemplet gaar op (ved Haand- tagets Nedtrykning) vil. der ikke Fig. 227. Sugepumpen. blive lufttomt under det, men Vandet gaar gennem Sugerøret og Hjærtet op i det cylindriske Rum. Naar Stemplet gaar ned, vil Vandet mellem Hjærtet og Spanden blive trykket op igennem Spandens Ventil, saa at det kommer ovenpaa Spanden. Ved hvert Stempelslag kommer der saaledes mere Vand ovenfor Spanden, og naar det har naaet en tilstrækkelig Højde, begynder det at